E47: Eksistentiel ensomhed og dybere forbindelse

Kender du den dybe, eksistentielle ensomhed — følelsen af at være dumpet ned i en verden uden manual, omgivet af mennesker der ikke helt forstår dig? I denne episode taler Sune om den sjælelige ensomhed, der rammer mennesker med udvidede sanser og høj sensitivitet.

Vi dykker ned i: Hvad det vil sige at være en "energetisk svamp" og hvordan det dræner dig. Hvorfor falsk forbindelse og oversharing holder dig fast i meningsløse relationer. Længslen efter autentisk forbindelse uden masker og usagte ting. 

Faldgruberne i alternative og spirituelle miljøer — ego-politiet, klistret spiritualitet og skjulte hierarkier. Rejsen ud af pleaser-fælden og forholdet til Dark Triad-personligheder (f.eks. narcissisme og psykopati). Ontologisk nysgerrighed — sweet spottet mellem skeptiker og pioner.

🔗 Læs mere: https://magdaleneeffect.org/da/podcast-oversigt/e47-eksistentiel-ensomhed-og-dybere-forbindelse 📞 Book en afdækningssamtale: https://magdaleneeffect.org/da/afdaekning

Magdalene Effektens hjemmeside

The Magdalene Effect hompage

Transcript

0:02

Hej alle sammen derude. Velkommen til Magdalene Effektens podcast afsnit 47. I dag skal det handle om eksistentiel ensomhed og dybere forbindelse. Det vi kunne kalde sjælelig ensomhed og vejen mod nye relationer. Og hvordan den vej kan se ud for nogen. Det er Sune der sidder bag mikrofonen i dag. Og jeg vil tale om noget som vi længe har talt om internt. Og som jeg har mødt rigtig mange gange med de mennesker som jeg møder. Og som kommer til mig og kommer til Mette. Og prøv at sætte nogle ord på hvad det er der måtte foregå. Og hvad vejen kan være i det. Og i dag der taler vi om en særlig form for ensomhed. Som synes at række ud over det personlige, det menneskelige. Det man kunne kalde en eksistentiel eller sjælelig ensomhed. Følelsen af at være dumpet ned. Uden en manual. I et kaos. Hvordan man kan komme til at opleve at relationer kan være drænende. Og man kan føle sig som en svamp. Og man kan blive træt i normale samtaler. Og hvordan relationer kan være under forandringen. Når de i proces er under forandring. Det kan vi kommer til at snakke om. Det her med at man oplever at man kan være en person som folk hælder problemer over i. Og at din rolle som lyttende ven eller veninde begynder at blive meningsløs og gå i tomgang. Og hvad du kan gøre ved det og hvordan du kan forholde dig til det. Vi kommer også til at tale om den bærebølge kan man sige. Den her længsel efter noget man ikke rigtig kan definere. En anden måde at være sammen med mennesker. En anden måde at skabe med dem på. En anden måde bare at være til stede på. Og så kommer vi lidt omkring fælderne i de alternative miljøer. Om det her med det onde ego. Tavs spiritualitet. Som kan man sige er pakket ind i gruppedynamikker. Og forventninger der ikke siges højt. Så snakker vi om hverdagsbevidstheden. Og forskellen mellem den måde som vi går til tingene på. Og den måde som man i. Når man søger noget spirituelt eller bevidsthedsudvidende. Ofte går ind i noget som er på en eller anden måde adskilt. Eller står ved siden af ens hverdag. Så vi skal snakke om hvordan man kan have en idé om. At den egentlige transformation ikke er. Når du går ind og laver din retreat. Eller er på dit kursus. Eller du mediterer fast to gange om dagen. Eller gør alle mulige ting. Men hvordan kan du have det med i hverdagen. Og have et andet sted at være. Vi kommer også til at snakke om ontologisk nysgerrighed og åbenhed. Og at finde sweet spotet mellem at være skeptisk og åben. Og finde ud af at switche stille og roligt imellem de her punkter. Og det lægger jeg op til den næste podcast. Hvor jeg vil tale om spirituelle eller energetiske fænomener. Og gaver. Og kan man sige paranormale fænomener. Og til sidst så vil jeg sige lidt om hvordan vi går til det. Og hvordan dine specielle gaver faktisk kan blive din redning i det her. Så først og fremmest så vil jeg gerne tale med jer om en sjællig og eksistentiel ensomhed. Og den her følelse af at være her uden at vide. Man har en følelse af at man skal noget her. Man har en følelse af at man skal noget som man ikke kan huske. Det er enormt frustrerende og irriterende. Og at man har ikke rigtig fat i det. Det er som om det er lige uden for rækkevidde. Og man er dumpet ned og man ved ikke hvorfor man er her. Det er en følelse af at være dumpet ned i et kaos. I et menneskeligt kaos. Hvor folk behandler hinanden på måder som er svære at forstå. Og som kan virke voldsomme. Og hvor du har den her fornemmelse af at mærke og se de her ting. Men andre ser det ikke og forstår det ikke rigtigt. Det er som om de ikke forstår det som foregår inde i dem. De reagerer rent ud fra det. Men også den måde folk behandler hinanden på. Som kan virke skærende og svære at være i. Og os der står her ved at være sammen på. Der må være en anden måde at møde hinanden på. Og måske er det også forbundet til hvad jeg skal her. Måske er det forbundet med de gaver eller de paranormale oplevelser jeg har. Men de her ting er ikke bundet sammen på det her tidspunkt. Du er mest, kan man sige, dumpet ned i din eget følelseskaos. Alle de ting der er problematiske i dit eget liv til at starte med. Det kan være svære relationer. Det kan være det økonomiske. Skal jeg blive på mit job? Eller jeg kan ikke finde ud af et job. Det kan være mange ting. Og det er faktisk ligesom om det er et ekstra pres. At du har en følelse af en mission der ligger uden for rækkevidde. Og forstå lige nu. Som ligger oven i det her. For hvad er det? Og mange af jer som har den fornemmelse. De har faktisk prøvet forskellige ting. Nogle har kommet så langt, at de har for eksempel taget en terapiuddannelse. Det kan også være mere traditionelt. Men de føler ligesom, at de ikke er kommet der til, hvor de kan bruge det de kommer med. Og det skaber en særlig frustration. En særlig følelse af en itch you can't scratch. Som også er svær at dele med andre. Og jeg ved godt, at der er nogle af jer, der har relationer, hvor I kan dele det. Og det er jeg rigtig glad for. Og det kommer jeg også ind på. Og håbet om, at det kan lade sig gøre. For dem, der ikke har fundet nogen endnu. Er en del af det, der er, skal vi sige, meningen med den her snak. Så det er sådan en følelse af at se på andre og undre sig over, at de navigerer sådan med en selvsikkerhed. Selvom de roder sig ud i alt muligt og har deres udfordringer. Men du selv mangler manualen til det at være menneske. Og så kan det være en følelse af at være, at man skal noget større. Eller nogle gange føler man sig forbundet til noget større. Eller man har fornemmelsen af, at der er noget, du skal her. Og så er du samtidig låst helt ned i hverdagens boksekamp. Og føler dig, kan man sige, ja, kapret af følelser. Sorg, frustration, skyldfølelse, vredet. Og bliver ved med at føle, at du kører rundt i det. Så der er enormt langt fra det her at være fanget nede i det her. Til din følelse af, at det kan både være anderledes. Og at du måske skal noget andet. Og det sted, det er svært sted at stå. Man kan blive enormt sorgfuld, sjæle lidt sorgfuld, om man vil. Og at der er noget, der mangler. Og det kan give en særlig form for tristhed og ensomhed. Fordi du har også den her følelse af, at du oplever ting og forstår ting omkring mennesker, som andre ikke ser og mærker og oplever. Det er som om, de går sådan igennem det, uden at hæfte sig, hvad det er, du mærker og ser og føler. De overvejelser, du har omkring det, er du mere eller mindre alene med. Så lad os starte med den her relationel tyngde, og det her med at blive en form for energetisk svamp. Det begynder tit, når dem, vi arbejder med, og der skal jeg sige, at jeg har jo kun det materiale, ligesom at gå ud fra. Og det er også der, vi selv har været. Så der kan være nogle veje i det her, som jeg ikke kender, men ud fra det, jeg har set og observeret. Så begynder det tit med, at relationerne begynder at føles tunge. Der er sociale sammenhæng, hvor du har det sådan. Du begynder at arbejde med nogle ting, og begynder at finde ud af, okay, noget kan flytte sig i dig. Du kom et andet sted hen, og nu begynder det at føles tungt med de gamle relationer. Ikke alle sammen, men nogle af dem føles drænende. Du føler dig fyldt op. Du har lyst til at afbryde snakken, eller gå tidlig for festen. Du har ikke rigtig lyst til at komme derhen, og du overvejer, hvordan kan jeg forklare det, eller kan jeg undgå det, uden at det har en social penalty. Gamle veninder eller venner. Du kan godt have det rart med dem, du kan sange have en kærlighed til dem, men det er som om, efter ret hårdt tid, en time måske, hvad det nu er for dig, så begynder det at være sådan, at jeg har lyst til at komme videre. Det her føles tungt i mig, jeg føler, at jeg tager noget ind. Og det vækker også noget i mig, som ikke er behagelig, og jeg har lyst til at arbejde med. Så jeg får lyst til at gå for mig selv. Og det kan være, du får en oplevelse af, at du mindre og mindre kan holde til det, du før var vant til socialt. Måske har du været meget social, og har en af dem, der sådan ligesom har, jamen jeg har mange venner og veninder, og nu begynder du at trække dig, og du har også det her problem, at de kontakter dig måske, og du skal sådan prøve at holde dem stangen, fordi du ved ikke helt, at du skal stølle op med det her, så kan der komme en dårlig samvittighed ind, en skyldfølelse. Det her, det ser, hvis du har været centrum for dit veninde-veninde-netværk, som den superempaten, der lytter og rummer andre, men du bliver mere og mere sådan hurtig og træt af de her samtaler, og føler dig meget hurtigt fyldt op. ser det lidt udefra og mærker måske ligesom, også hvis der er andre, hvis der er noget skingert, noget som du kan mærke, der ikke føles rart i dit system. For dem er det helt normalt. For nogen lægger mærke til det og siger ikke noget, og der er ikke nogen, der sådan siger fra, hov, det der var ikke rart. skal vi finde en anden måde at være sammen på. Så der er en masse omkring det her, som sådan er der, og som for nogen kan, det kan ligesom gøre forskellige ting ved en. Og det er forskelligt, hvordan du mærker det her. Nogle får hovedpine af det. Nogle får ondt i maven hernede i hara-området. Nogle får gør det godt i hjertet, eller i brystet trykker det. Men det kan være på mange måder. Det er som om kroppen siger fra, og føler sig sådan swamped. Og det er som om, at din krop fortæller dig, at du skal hjem ligesom at, kan man sige, rense ud, eller have tid alene, måske til naturen høre noget musik, og du tænker måske, er der noget galt med mig? Hvorfor er jeg her nu? Og svampe-effekten, det er sådan noget, det er fordi, der faktisk, man kan sige, den måde, vi lærer at kende følelser på, det gør vi også igennem at tage andres ind. Så det er en horizontal udveksling, hvor det at mærke ind i andres følelser, lære dem at kende. men når du har lært dem at kende, så bliver det sådan stale. Samme gælder med tanker, hvis det er de samme tanker og overvejelser omkring de samme emner, så kender du dem. Du kan have den her skæng og fornemmelse af en disharmoni eller en tone i samværet, som er normalt for andre, med udholdeligt for dig. det kan være, at du har en evne til at mærke, når folk ikke er ærlige eller holder noget tilbage, men du ved også godt, hvis du begynder at spørge ind til det, så hvis du sætter fokus på det, så går du ud over en grænse, hvor det ikke bliver rart at være sammen, hvor de ikke har lyst til at gå ind. Ja. Så den her trang til at gå for sig selv og isolere, få systemet nulstillet og så at sige, vasket sig ren, er ofte det første tegn på, at du begyndte at få adgang til noget, hvor du får en lidt anden tilgang til det, at der sker noget i dit system, som hvor du måske tidligere har gået meget i terapi og sagt, at man kan tale om, så kender man sin barn, og man kan analysere de her ting, så har udgangspunktet egentlig ikke været, at det kunne flytte sig mere, at man må leve med de følelser, man har, hvad meningen med dem, hvad siger de om mig selv, måske skal jeg lære at sætte grænser og sådan noget. Men det, at det der er inde i dig, kan begynde at bevæge sig og arbejde, og du kan komme et sted hen, hvor det der før satte dig i gang med noget, det begynder at slippe, så begynder du at have vågnen op i de situationer, hvor det før kom op. Før gav det der forbindelse, at lade andre, hvad skal man sige, hælde deres problemer over i det, men du gør det der tungt og træt. Og her der kan du få dårlig samvittighed over, at du har lyst til at afbryde samtalen, eller være med at komme til en aftale, og frustrationen vokser, når de deler deres indre, men ikke rykker sig og handler på deres problemer. Hvis du begynder stille og roligt at flytte dig, og du begynder at sige, hov, der er noget her, jeg begynder at få noget energi på, at gøre noget lidt andet. Jeg begynder at skifte perspektivet over i det, man kunne kalde en form for agency, eller en større grad af frirum i at kunne handle det, du står i. Og i traditionelle stammer, der er der faktisk også, en del kønsopdeling. Så en del af udvekslingen, handler om noget forskelligt. Hvor i det feminine, handler det om, hvad føler jeg, hvordan har jeg det? Og så deler vi det ud over, og så bærer vi det alle sammen. Men i det maskuline, og det er ikke fordi, så ting ikke kan blande sig i dag, er der mænd, der også taler om, hvordan de har det. Men sådan traditionelt, har i det maskuline været været, sådan enten historie om bravure, og hvor er det, man kan finde byttedyr, og sådan, heroiske fortællinger, og ting. Altså, vi taler ikke om det, der er svært, vi taler om det, der kan lade sig gøre, og der er et klart hierarki, hvem vi ser op til, og hvem der ligesom dukker tingene op og ned, og hvem der har svarene. Det er med ikke sagt, at der går sat hierarki i det feminine her, men det er på en anden måde. Det handler om at være inkluderet, eller ekskluderet, og føle sig forkert, eller der lige kommer en lille forkert bemærkning, eller folk kigger lidt mærkeligt, eller der er to kvinder, der taler sammen om en tredje, og der opstår underlige stemninger. Men for at spole frem her, hvorfor er det, at vi har lært at dele, fordi så er der jo også mænd i dagens Danmark, som har blevet bedre til at dele, hvordan de har det. Men jeg har selv, og det er mange af dem, jeg snakker med, ligesom kommet til et punkt, hvor okay, men det giver også en meningsløs tomgang, at kende en mandegruppe, hvor vi sidder og, ja, egentlig også bare deler, hvor svært vi har det, men det rykker heller ikke noget. Det er som om, vi bliver mere og mere sensitiv i det, uden at vi kan flytte noget. kan være, du måske forsøger at sige, hvad du selv tænker, men en følelse af det, vi kalder oversharing, vi har ikke et rigtig godt ord for det. Men følelsen af, når du begynder at vågne op i det her, at du deler ud af ting og sager, der foregår dit liv, som den anden ikke er fordømmende overfor, måske lytter de, men du har en følelse af, at du har delt noget, som den anden ikke kunne modtage bagefter. Det er som om, den kommer med forsinkelse. Du har brugt kræfter på at gøre dig forståelig, men du kan mærke, at der er noget her, der ikke resonerer i den anden. Så når du begynder at løfte ud af den her sump af, at følelser og handlinger og tanker og grupper har en låstid i det her, så har du også den her følelse af, at du kan give for meget af dig selv, på en måde, hvor man kan sige, det, du bliver mødt, oplever du ikke, at du, at det giver dig noget. Altså det gjorde ikke rigtig noget for dig, det kan være en anden form for drænende ting, hvor du faktisk har delt ud af noget, hvor den anden ikke kan møde dig. Så er der den her frustration i at se venner, familie osv., hvem du har, eller kollegaer køre i de samme riller år efter år, uden at du kan være sådan, hvorfor tager de ikke beslutninger om at gøre noget? Altså det er nemt at se udefra, at man måske kunne gøre noget. Det ser ud som om, de sidder i deres egen sump. Og det kan være enormt frustrerende, afhængig af, hvordan du er skruet sammen, så kan du komme til at være en, der prøver at give gode råd, eller siger, du kunne prøve at gøre det her, og så se dem lytte interesseret, og så ikke gøre noget ved det. Eller du kan være en af dem, der tænker, jo mere hjerte jeg putter på, jo mere lytter, jo mere de føler sig set og mødt, jo så vil de flytte sig. Og du vil opleve, at ingen af delene virker. De flytter sig ikke en millimeter. Så hver gang I er sammen, så ved de samme temaer, der kører, samme frustrationer, ingen der flytter sig. Og det er den tyngde, der er i gruppen, som du så begynder at mærke, jeg har ikke lyst til at tage den ind. Og jeg begynder måske at blive mere og mere tavs, og så sådan lidt, hvad skal jeg sige her? Fordi jeg har en halvende oplevelse, af hvad der kan lade sig gøre, og det bliver ikke mødt, og der er ingen interesse for det. Ellers så kigger de med et tomt blik, som om, det kan man jo ikke. Det kan også være, at personen du deler med, ret hurtigt relaterer det til sin egen frustration, at sige, du har taget en beslutning over at blive skilt, efter mange år. Og så begynder de, ret hurtigt, når du deler, og taler om, at de måske også selv skulle overveje at blive skilt, men de gør ikke noget ved det. De vil hellere sidde og bitche over, at deres mand, han er håbløs og ikke tager ansvar, eller at de ikke har lyst til sex med ham, eller at det kan en mand også gøre med kvinder. Så det bliver en slags bickering og bitching i worst case, og det bliver en åben deling med en empati, i den gode ende. for mænd eller maskulinorienterede væsen, så bliver det, jamen, det er en kritik af hinandens løsninger, og hvem er bedst, og en konkurrence, eller jeg kan køre hurtigst på scenen, cykler federe, eller på den anden ende, at vi bidrager med løsninger til hinandens problemer. Og mine erfaringer i en mandekrop er, at de løsninger, de problemer, vi taler om, de er altid meget tekniske, du ved. Det kan være, hvilken robotstøvsuger kan man købe, hvilken AI kan man bruge, hvilken lån kan man lægge om til, kunne man gøre noget lidt smartere. Men det bliver aldrig noget, der substantielt ændrer noget fundamentalt i den persons liv, andet end nogle løsninger, som er meget konkrete. Så vi kunne kalde det oversharing, tømmermænd, det er den her mærkelige følelse af, at du har givet for meget af dig selv, delt ud af for meget, til en, der ikke kan holde til det, eller forstå det. Det kan være, du har delt, og jeg har prøvet det som mand, at dele en masse tekniske løsninger, og så er folk sådan enormt nysgerrige, og så gør de ikke noget af det, de virker enormt nysgerrige på det. Der er meget få, der sådan siger, okay, jeg kunne leve lidt smartere, jeg kunne undgå nogle household chores, ved at købe en robotstøvsuger, og så får de alle rådene, og så er der, der er selvfølgelig nogen, der gør noget, men mange bruger det her som en måde, at være sammen på, og det her med, hvad man kunne gøre, og ens følelser, og sådan noget. Og jeg har som mand, også været ude i, at dele følelser med mænd, og oplevet, jamen, det er jo smukt, når mænd deler følelser, men fordi de ikke har adgang til, dem som, hvor jeg har oplevet, at de går ligesom i stå, frustrationen stopper, og så er man i det, så er det sådan lidt, så kan man lige så godt slippe det på et tidspunkt, og så gå tilbage til, hvad de mere tekniske ting, det er selvfølgelig en personlig vinkel på det, så der er mange varianter af det her. Så, det du kan mærke, er en længsel efter en måde, at være sammen på, eller møde mennesker på, uden masker, uden, jeg er bange for at blive tilvalgt, fravalgt, jeg skal ligesom skåne dig for, at du ikke føler dig fravalgt, at komme tilbage, og være undskyld, men jeg tænkte ikke på dig på den måde, og det var ikke min mening, og alt det der. Altså, hvor man ikke har hele det der, at tage hensyn til, og hvor der ikke er alle de her lag, af ting, der ikke må berøre os indeni, eller som er sværere, eller, altså, et sted, hvor der ikke er masker, og skingerhed, med lag, og usynlige barriere, og de ting ligger der, fordi, og det oplever du selv, når du begynder at arbejde med, at du har alle de her lag, som du arbejder igennem, og jo mere, du får arbejdet dem igennem, jo mindre vil du opleve, at de er interessante hos andre, hvis de ikke kan flytte sig, eller kan, at kan ligesom, transformere sig, eller blive til noget, noget der skaber handling, eller et nyt sted at være, eller kunne handle på de ting, som er svære, og bringe sig sted, selv stille og roligt, et andet sted hen, om det er søjmusisk skridt, eller større skridt, det er ikke så vigtigt, men det er fornemmelsen af, at du har en følelse af, og måske lidt dårligt selvvidt, at du er opmærksom på, om de flytter sig, der har du jo ikke nogen business, men fordi du har lyst til, at møde andre på en måde, der er mere flydende, mere transformerende, mere åben, og der er som om, der ligger noget, så har du også den der, du kom til at lægge det ind i relationen, fordi du har det med dig, altså, det der med, at man har haft en dyb snak, og så har den anden flyttet sig, en lille smule, og gør noget andet, eller, nu har jeg det anderledes med det, jeg har søgt noget hjælp, eller jeg har selv fundet noget arbejde på, det, og nu er jeg faktisk flyttet mig, en lille smule, nu fede jeg skal gøre, det der sted, hvor de begynder at tage ansvar, og sige, jeg har været sammen med ham her i 10 år, og enten undersøger jeg om, ved at vi gør noget ved det, eller også, så går jeg ind og finder ud af, er det mig, der er for bitchy, eller er der noget om det, og hvis det er, hvad gør jeg så ved det, skal jeg blive i det, og hvis personen skal blive i det, jamen, så kan du ikke nytte noget, blive mere bitchy over det, så må man jo nødt til at finde ud af, en måde at være i det på, eller en måde at lægge en plan, for stille og roligt at komme ud af det, og alle de steder, så deler vi det, der er svært, og der er det der, du kan komme dig til at føle tung, og svampet, og komme til at tage ting ind, og føle dig fyldt op, af andres problemer, og det man kan sige, det er, når du begynder rejsen her, så er det jo, at dine venskaber og relationer, er jo ud fra din tidligere historik, og det kan have været nogle meget dybe, og meningsfulde venskaber, men det begynder også, at det er ikke længere nok, at der har været en historik, der skal også være, en nøde, der sker fremadrettet, så det kan, hvis for at opsummere, så er det længsten efter, at mødes på en måde uden masker, eller at det, der kommer op, er tilladt, at de sociale lag, og de ting, der ligger i at vurdere hinanden, får lov til enten, at komme op og opløse sig, og man så kan møde hinanden, når det slipper, eller man kan være et sted, hvor tingene faktisk får lov at arbejde, man berører hinanden, og det kan transformere i en selv, når man sådan går for sig selv, så ja, for, at man kan sige, erkendelsen af venskaber, baseret på gamle dage, kan føles som en spændetrøje, når du vågner op her, og opdager Gud, noget kan lade sig gøre, det vidste jeg ikke, jeg havde prøvet terapi, jeg har prøvet alle mulige ting, healing, jeg har prøvet alle mulige ting, men jeg fandt ikke, jeg har ikke fundet ud af, at mit eget system, kan begynde at bevæge sig, jeg behøver ikke at være, i de tilstande permanent, de kommer op, de overvælder mig, det arbejder, det slipper, der kommer erkendelser ind, eller jeg står et nyt sted, når du står, og det begynder at kunne det, hvilket vi ser, flere og flere, som kommer hos os, og efter noget, ikke så mange gange, så begynder det pludselig, at virke at arbejde i dem, og så begynder de at finde ud af, at de kan det her, og så pludselig, så det at møde en, der ikke kan det, men som heller ikke ønsker, at du er der for at hjælpe dem, på den måde, det er det, der er det svære sted. så, og her vil jeg gerne lige, tage en afstikker til, hvad kan man, når man mærker det her, det her med, der savnes noget, det sociale, det virker falsk, overfladisk, eller, vi møder ikke rigtig hinanden, så kan man godt, det har selv gjort, der er med det også, og vi har mødt mange, der har gjort det, og der er noget forkert i det, søg ind i kredse, som virker mere, åbne, om man vil, det kan være, at man går til ecstatic dance, fordi, jamen, det er vidunderligt, vi kan danse frit, uden at tage stoffer, eller drikke, det kan være, at man tager kurser, række kurser, det kan være, at man går til meditationskurser, eller går til yoga, eller sådan noget, det kan være, at man går på, møder en gruppe, som laver ayahuasca ceremonier, det kan være, alle mulige, alternativ grupper, hvor, når du møder dem, så har du en følelse af åbenhed, du har en følelse af, her deler vi på en helt anden måde, og det er sådan set også rigtigt, fordi det bryder normerne, det kunne være, tjappigrupper, eller kvindegrupper, eller mandegrupper, eller så videre, og det er rigtigt, at det bryder normerne, og noget andet kan deles, som andre ikke deler, men det, der er problemet, det er også, at så er der en dagsorden, for hvad man deler, og hvad man ikke deler, der er en dagsorden for, som ikke er talt højt om, hvad er det gode, hvad er det sande, det er godt at meditere hver dag, og hvis du ikke er kommet dertil, så er det, fordi du kan passe din meditation, hvis din række ikke virker, så er det fordi, at du ikke har gjort det rigtigt, så skal du finde ud af, at gøre det rigtigt, det er ikke fordi, at din måde, at energien arbejder i dig på, er anderledes, du karikerer det lidt, ekstatikdagen, altså, der er nogle særlige regler omkring det, man må ikke det, og man må det, og det skal sådan, hele det her med, nu vi er frie og åbne, det kan være tantra, der kan være mange ting, men, i alle de her er der, og det siger jeg som sociolog, er der en gruppe, der er værdier, der er normer, normer er det, værdier og normer, er det, man egentlig kan sige, sociologisk, men ikke siger højt, det er de ting, som ligger implicit, men ikke bliver udtaget, det er også hierarkierne, altså, det er sådan noget, jeg lægger mærke til, på grund af min måde, at se verden på, at dem, som styrer, eller som danner, som styrer, hvordan energi med flydegruppen, hvilke følelser til, er det, hvilke tanker er de rigtige, hvilke ting bliver man lukket ned på, hvis du stiller spørgsmålstegn til, er som regel, bundet op på en eller flere personer, og på et hierarki, hvor de så at sige, har en sandhed, som du ikke har forstået endnu, og betaler du dem, eller følger dem, så kan du komme tættere på, og der vil du se, der er nogen, der er mere inde i varme, end andre, det vil være forskellige, kan man sige, steder i gruppen, det kan være afgørende, gørende, hvor længe man har været, men det kan lige så godt være, hvor godt er man inde i det, og hele præmissen er, at der er en eller flere ledere, som har indset noget, du ikke har, de har adgang til en virkelighed, du ikke har, de har forstået noget, du ikke har, og der kan du mødes nogle ting, som bare et eksempel på det, man må ikke have et ego, jeg ved ikke, hvad et ego er, jeg har hørt det så mange gange, der er ikke nogen, der er dem, der kan definere det, eller hvis du bliver vred, så er det ikke velkommen, du skal ligesom have, du skal måske, det forventes sig, at man krammer, og man er smilende, når man kommer ind, og den som styrer gruppen, har sådan en særlig smil, af indforstådighed, dem der er tæt på, så når du kommer med noget, og er måske en lille smule kritisk, og siger, jeg oplever det ikke sådan, eller jeg forstår ikke det her, så får du det der, lidt overbærende smil, at du er der bare ikke endnu, du har ikke sådan, så at sige, kommet der til, hvor vi er, og lederen er, og der skal du egentlig bare, gøre et større stykke arbejde, for at komme dybere ind i det, så, og det som jeg tit hører, når folk kommer til mig, det er, at især mennesker, som har meget adgang, igennem deres energisystem, deres bevidsthed, at det ikke til at for eksempel, hvis de får noget ind for guides, eller de får billeder ind, så kan det være forstyrrelser, i hvordan man behandler, eller hvad man må sige højt, for det passer ikke ind i systemet, og det bliver en spændetrøje, frem for åbenhed, så på overfladen, ser det åbent ud, og det kan være enormt lettende, for du møder mennesker, som har en åbenhed, men det er en åbenhed, inden for bestemte rammer, og nu har jeg slet ikke talt om, hvad en kult er her, men en kult kan man sige, er kendetegnet ved, hvis man skulle tage det, i den her sammenhæng, at det at være inde i gruppen, at man faktisk bliver guidet, til at lukke af over for andre ting, og så ligesom holde sig til her, og måske være skeptisk over for alle, der er uden for gruppen. Ja, og så kunne jeg bare have lyst til lige at opsummere, altså en af de her ting, det er egopolitiet, ikke? De tavse normer for, hvad der ikke er ego, så man skal kramme, være positiv, her var du vred, og det er jo noget, du skal arbejde med, eller kritisk sans, det er sådan noget puha, hvis det sådan ligesom går imod. For eksempel, hvis du er dyrker tibetansk buddhisme, og i nogle grupperinger, hvis du så får ting ind, eller møder beings, eller får den energi ind, så er det sådan, det er fint, hvis du spørger lærerne, du skal bare fortsætte med at meditere, og det er forstyrrelse, ikke? Men hvad nu, hvis det faktisk er noget vigtigt? Men i den her sammenhæng, så bliver det ligesom strøget af, fordi metoden tillader det ikke, en form for forstyrrelse. Eller også har læreren ikke selv erfaringer, med de her ting, og tror, at man skal sidde og meditere i overvis, i en lotusstilling, for at få adgang, og du har måske adgang, så dit problem er ikke adgangen, til de her tilstande, de problemer, hvad gør jeg med dem? Hvad er meningen med dem? Hvad skal jeg bruge det til? Hvorfor kan jeg det her? Er det sandt? Er det ikke sandt? Det er det, jeg vil tale om i næste podcast. men basically, hvis man ikke må stille spørgsmålstegn, hvem er mesteren, og du kan mærke, der her kiger. Jeg kan huske en bestemt gruppe, som jeg havde lyst til at dele, hvor du skal mærke dine fodsåler, og så skal du jo forbinde dig ned, fordi hvis du ikke har jordforbindelse, så er det helt forfærdeligt. Og det har aldrig fungeret for mig, og jeg har fundet ud af energetisk, jeg skal ikke forbinde mig med jorden, men jeg hjælper nogen, der skal gøre det, for hvem det er det helt rigtige. Men i den gruppe var det sådan, man gjorde, og det var svaret. Den her person har skrevet en bog om, hvor hvis man har ondt der, så betyder det det i en psykologi, eller hvis man har ondt der, så er der noget med mor. Altså alle de her systemer, de laver ikke plads til, at meningen dukker op igennem processen. De er ikke processorienteret, de er stive og firkantet. det gælder sådan set også, altså hvad skal vi sige, hvis du kigger på zoneterapi, så kan du også sige, det er leveren, det er sådan og sådan og sådan. Hvis det er body esters, nu er jeg ikke så meget i det, men så er der også nogle ting, man siger, her er det sådan, det er det, der ligger. Alle de ting lægger et mental overlay, altså et kalkerpapir henover, at hvis noget kommer op, så siger den, der er behandlere, eller den, der er guide, det betyder sådan. Det betyder, at når du kommer ind, og har en bestemt oplevelse, eller deler noget, så bliver der puttet en klister på, om hvad det var. En source i en forklaring, ind i en større helhed, og så er alt godt. Og hvis det er udenfor, så får du at vide, jamen du skal måske gøre noget sådan, eller sådan, eller du ved, eller også, jamen det taler vi ikke så meget om. Det er en forstyrrelse. ikke? Så, og den her følelse af inderlighed, og forbindelse, den kan godt gå hen, og blive klistret, med alt det smileri, og krammeri, og nu møder vi hinanden, og så er der sådan en, os og dem, at vi har fundet noget sammen. Det her økofællesskab, har vi en særlig måde, at være sammen på, som vi har fundet. Og når du så er der længere tid, så finder du ud af, gud, der er en eller anden, der er det sidste år, der er folk, der opfører sig grimt, en bianclet, hvor i et økofællesskab, hvor det pludselig er så underrettigt, at barnet er sådan helt uopfordret, bag ryggen, og samtidig med, at man skal sidde og lave fællesskabsøvelser, og møde hinanden dybt, og sådan noget. Og dem har vi mødt flere af, der har oplevet sådan noget, hvor de her alternative fællesskaber, bliver enormt problematiske til sidst, fordi alle de ting, de mennesker har med, på trods af, de har taget en ny persona, altså en ny identitet på sig, så er det der stadig, det mennesker har med sig, og det er uændret. Og det er svært, og ligesom, altså det kommer, men det slipper man ikke ud af, på den måde, ved at lade som om det ikke er der, ved at meditere sammen, og sige, nu får du healing, og nu sidder vi og laver trommedans, og sådan noget. Alt det forsvinder ikke. Liderligheden, lysten til at knalde, vreden, alle de her ting, de er der stadig, de er bare ned under gulvtæppet, begæret, du ved, det hele er pakket væk, og så skal man ligesom, lave nogle bestemte øvelser. Et eksempel, det er sådan nogle polaritetsworkshop, jeg har været til, hvor man så skal, så skal man, hvis man er mand, lave bestemte øvelser, stå og være til stede, og nærværende, og se på kvinden, og sådan noget, og mærke sin krop, åbne, og sådan noget, og hun skal sådan danse, og mærke sit femininitet, og sin livmor, og sådan noget. Men det er allesammen noget, nogen instruerer dig til, det er ikke noget, du finder ud af, igennem din egen møde, og hvad er verden på, og din egen møde at relatere, det er noget, du bliver instrueret i. Og så har du sådan en opløftet følelse af, hvor dejligt det var, at noget kunne lade sig gøre, så er der også måske fornemmelse af, at du skulle lave nogle øvelser, med nogle mennesker, du godt nok havde lyst til, men du ved, nu var du jo med, og lige det der, det kan blive endnu værre, fordi du kan gå ind i sådan en tantra sammenhæng, eller seksuel sammenhæng, hvor det godt nok er okay at sige fra, men der er bare ikke nogen, der gør det, så hvis du gør det, så kan du godt mærke, at de vil sætte dig uden for gruppen, og der vil du kunne få, som jeg har en ven, der har været i en meget kendt tantra gruppe i Danmark, som har fortalt mig i mange, mange år, at ja, jo, du kunne som kvinde godt sige fra, men så fik du også at vide, og skulle ind til lederen, og sådan sidder han der, og skriver og lader sig mange ting, og så 20 minutter efter, nå ja, det kan godt være, du har brug for at åbne lidt mere op, du er meget lukket, det ville være godt at gå ud over dit ego, og så bliver du sådan skubbet stille og roligt i dine grænser, det er på kanten til noget kultisk, så for at gå lidt tilbage her, så den måde vi arbejder med det, det er faktisk det spørgsmål, vi stillede os selv, det var, at vi har prøvet alle mulige ting, og vi var sådan, ja, men hvis jeg skal meditere en time om dagen, jeg skal lave yoga, og ja, det gør noget, og pludselig får du børn, og så falder det helt fra hinanden, det er som om, at hvis det kun virker, når du laver praksisen, ligesom en ballon, der flyver op, og den var en ballon, og så lander igen, så er der lort dernede, hvis det ikke virker der, hvor livet er svært, i orkanens øje, i skyttegraven, hvad fanden er det så nyttigt for, fordi det er ligesom det, alle de her spirituelle praksiser, de er som om, de bygger på en undtagelse, man skal nærmest være på et kloster, og nogen donerer mad til en, eller du ved, for at det kan virke, så vi vendte den om og sagde, hvis det vi gør, og det vi hjælper med, og det vi kan hjælpe folk med, ikke hjælper dem til at stå anderledes, når de er under pres, i deres hverdag, hvorfor så gøre det? Fordi vi kan jo ikke, altså, vi kan jo ikke transformere noget som helst, hvis alt sammen er en undtagelse, hvis vi skal ud og have undtagelser, og en særlig disciplin for at møde det. Og alle dem, som jeg har talt med, der er meget få, der er nogen, der mediterer og har disciplin, men rigtig mange, måske 80-90% siger, det der meditation, det fungerer slet ikke for mig, det fungerer bedre for mig, at tage ud af naturen, og forvente med det, eller snakke med planter, eller have en udveksling med dyr, eller andre ting. Nogle gange mediterer jeg, men det fungerer aldrig sådan, som jeg har lært det skulle, og når jeg spørger til det, så er det som om, der er altid sådan en dårlig samvittighed, jeg burde også. Fuck den dårlige samvittighed, få det ud af systemet, det er fordi, I er blevet presset til, at det skal være på en bestemt måde. Det at få adgang, for dem, der sidder og får flad røv, og bliver træt i ballerne, det der, det er dem, der ikke har adgang, for jer, der har adgang, for jer, der handler det om, at finde din egen måde, til at åbne op ind i det, og få adgang, og tillade den at opstå. Men det er ikke, fordi de gør det som noget ondt, men det er den måde, de selv har fået adgang på, det er ved at bruge en metode, eller også så tror de, de har adgang. Og så, ja, anyways, så ingen grund, så dårlig samvittighed over, at du ikke mediterer, eller at du ikke følger et system præcist. Du er ved at finde din egen vej, og det er smukt. Men tilbage til det her, med at møde andre mennesker. dit energisystem, den måde, vi ser det på, det er ligesom immunforsvaret. Du bliver udsat for en masse ting, og sager, og følelser, og tanker, og den måde, du lærer dem at kende på, det vil have tage dem ind i det eget system, smage på dem, leve igennem sin gruppe, tage et lidt ekstremt eksempel, en gruppe gutter, som lever sig ind i, at holde med et fodboldhold. Hvor absurd den er, for at det giver mening, skulle leve dig ind i at være vred, når det andet hold vinder, og du skal være sur på de andre, og sådan noget. Det har jeg prøvet, så skal du prøve at leve sig ind i det. Og så tager man det her på sig, og så pludselig, så har man, for at være en del af gruppen, eller en del af relationen, eller, du ved, blive mødt af mor eller far, eller hvad fanden det er, så er du blevet pleaser, eller du er blevet stille og rolig, eller du går ind i sorgen, sammen med personen, fordi det er den måde, du møder dem på. Det kan også være et tankesystem, hvor du sådan politisk, eller ideologisk, skal gå med på præmissen, om et eller andet er sandt, og så har en udveksling omkring det, og det skaber så alle mulige ting, man skal og ikke skal, og hvordan verden er skruet sammen. Så dermed, vi lærer bevidsthed på, det er en transfer af energi, eller en resonans, hvor vi tager noget ind. og det er der, hvor man kan sige, det er der, du vågner op i, hvor meget mere vil jeg tage ind, er jeg færdig med det, sådan, hvad gør det egentlig? Måske har du gennemført kurrikulum, og prøvet at smage på nok, nok som også kan give lidelse, og som leder hen i måske frygt og ubehag, eller også som bare, du har smagt på det i så mange varianter, at du ikke rigtig skal mere med det. Og når du kommer her til at begynde at arbejde, at du begynder at opløse, at du begynder at lande så småt i forskellige grader, så sker der sådan set det, at dit energisystem, det begynder lidt ligesom hvide blodlægmer, altså at kunne, så at sige, genkende forskellige frekvenser, forskellige tankesystemer, forskellige følelser, forskellige tilstande, og sige, hov, nej, det behøver jeg ikke at tage ind, jeg kan godt se, du har det sådan, jeg kan godt se, du er ked af det. Lad os tage et eksempel, du er til en begravelse, det er en lettelse for dig, fordi personen havde det skidt, og i øvrigt, så var det måske ikke en, du savnede så meget, og alle står og græder, at du skal gå ind i den her følelse af sov, men du føler ikke sov, du føler lettelse. Her der har du den her problemstilling, men skal du gå ind og gå med, og se trist ud, eller skal du udtrykke din glæde? Og der kan du så stå og tænke, okay, jeg må hellere være neutral, om ikke andet, men jeg kan i hvert fald ikke dele det her, fordi det må jeg ikke. Og det er også et eksempel på noget kulturelt, fordi i visse kulturer, der er det lige omvendt, for eksempel, som jeg forstår det, for eksempel i meksikansk kultur, jamen, det er for det, det er sådan en, jamen vi fejrer, de er taget videre. Men her er der kulturen, altså, at vi skal være sorgfulde, og vi skal udtrykke vores følelser, og der er nogen, der er centrum, det er børnene, den er afdøde, for de skal have særlig opmærksomhed, og vi skal sidde og drikke gravøl, og have den her sov, vi alle sammen skal dele. Og det kan føles enormt ubehageligt, især fordi, hvis du slet ikke har det sådan med det, det kan være, at dit blik på døden er anderledes, måske, hvis du har adgang, og har haft bestemte oplevelser, så har du måske slet ikke bange for døden længere. Altså, vi kan det endnu mere åndssvagt, måske har du ovenikøbet evner, og kan fornemme personen, så som flager rundt, og er med til begravelsen, som sjal, det er sådan, jeg har det. Så det virker helt absurd. Men jeg går ikke ind, og leger synske solige, eller du ved, går ind i psychic mode, og begynder at sige, hvad jeg oplever. Så jeg har sådan, hvad skal jeg der? Hvor meget vil jeg være med i det? Så det er et eksempel på det. Og jeg kender forskellige af de følelser, der nu er, og det gør vi alle sammen. Og det der er din superpower over tid, hvis du er super empat, og god til at leve dig ind, så har tænkt på dig, det kunne være mentalt, følelsesmæssigt. Hvordan er det at være i kroppen, i forskellige situationer? Hvordan kan det gøre ondt? Alle de her ting, når du så begynder at arbejde det igennem, stille og roligt, så er det som om, du får blivet hvide blodlæger, som sådan kan genkende alle de her ting. Så du behøver ikke, og nu begynder vi at nærme os, det her spørgsmål om, hvordan beskytter man sig energi? Det gør man faktisk, ved at arbejde det igennem, i eget system, og begynder så stilling til, hvor meget du vil udveksle med det. Og så følger det stille og roligt. Og her er vi også tilbage, i den reelle forandring, der mærkes i den levede hverdag, fordi det her giver nogle problemer, i de nærmere relationer, fordi nogen forventer, at du har en måde at være over for dem på, og du tager telefonen og lytter til dem, og pludselig gør du det ikke, eller du ønsker at afslutte, de kan mærke det. Min erfaring, og mange af dem, jeg har hjulpet, er, at når de kommer et stykke vej i det, de nye relationer, så kommer op på en ny arbejdsplads, så er de et andet sted, og det fungerer på en anden måde. Altså de kan sådan se det udefra, her er noget jeg skal gå ind i, her er noget jeg skal ligge i, jeg siger ikke så meget her, her går jeg ind og tager en dybere snak, her kan jeg gå ind og bidrage, her skal jeg ikke bidrage. Ja. Så man kan sige, at er du en af dem, som har taget meget ind, og mærket mange ting, i dit eget system, og det bliver arbejdet igennem, så får du hvide blodlemmer, du får den her oplevelse, det er bare et metafor, det er ikke konkret. Du kan genkende frekvenserne, ligesom ude for dig selv, uden at gå ind i dem, du kan fornemme, hvor folk er henne, og dine evner til at mærke ind i folk, bliver styrket af det, fordi du kan mærke, okay det er ikke inde i mig. Og hvis det opstår i dag, så har du over tid evnerne, til at arbejde med det, indtil det lander. Eller så skriver du til os, ringer til os, så må vi hjælpe dig ind, så du kan det. Men det er ligesom det, du kender måske, de steder, du kan gå hen og tanke op, og ligesom få det klart igen. Du oplever, hvor du kan lade op. Og for nogen er det meditation, og for nogen er det træ, og planter og dyr, og for nogen er det noget tredje, og bade havet, og mærke det dejlige saltvand, og mod jord. Det er lige meget, hvad det er. Det er at kende de steder, du lader op, og søge dem aktivt, og sige, det tilvæld er jeg. hvis jeg går ind, lægger mig ned, og lader det arbejde pludselig, så får jeg kontakt til en guide, måske får jeg kontakt til noget større. Måske glider jeg ud af min krop, og så sker der noget. Det kan være mange varianter, af det, der kommer ind på næste podcast. Men pointen er, at din vej her, den kan du ikke slå op i en bog. Det er din vej. Og der er andre, der gør noget, der ligner det, du laver, men det betyder ikke, at du kan gå hen på et kursus, og få vide, hvordan du skal gøre, for så får du vide, at du skal gøre sådan der. Okay, her er dyretilpartikurser, så er det det, vi gør. Okay, fint nok. Det kan godt være, din måde at snakke med dyre på, anderledes end andre. Det ved vi ikke. Men problemet er, at du kan ikke hælde det her på en flaske, og sælge det, og være en autoritet, hvis du ikke har en metode. Hvis du ikke har en klar fremgangsmøde, hvor det er indlæring, kurikulum, levels, og du ved, position i forhold til, hvad man kan og ikke kan. hvis du ikke har det, så har du altså ikke produkt. Og du har heller ikke noget andre, kan tænke, det kan jeg ikke finde ud af, eller jeg burde betale for at være en del af det, eller hvis jeg gjorde det noget mere, så ville det blive bedre for mig. Det er hele tiden at lægge det uden for sig selv. men det vi lægger op til, det er faktisk at finde vejen i det selv. Og så handler det faktisk om en endnu større ting. Den handler om evnen til, i stedet for at være empatisk, og have compassion, det vil sige, og det er der faktisk lavet forskning på, at hvis du er i et omsorgsfri, så udbrændthed, det afhænger om du er i stand til at skifte fra empati til compassion. compassion er, at du kan fornemme at se smerten i livet, og hos andre, uden at gå ind og skal fikse det nødvendigvis. Du ved, hvornår du skal gå ind, men du tager det ikke ind. Empati, det er en medfølelse, du føler med den anden, du kan mærke det i dit eget system. Det er der, hvor du kommer til at tage det ind. Men hvis du ikke har haft empati, så kan du ikke gå alle de frekvenser igennem, og kunne genkende dem ude for dig selv, når du kommer senere hen. Så det er din store styrke, for du bliver enormt differentieret i, at kunne mærke og se og føle, hvor andre er henne. Og så er der en lille afstikker, jeg vil have her. Det er rejsen ud af pleaserfælden og dark triad. Altså hvis du er hyperempat, så kan du nemt blive et hook for mennesker med mørke personlighedstræk, hvor du kommer til, og det har jeg selv prøvet, og dem har vi rigtig mange, og 70% af dem kommer fra det sted, at du vågner op, at din tilgang til mennesker er, det er nok noget, der er sket i deres barndom, hvis du møder dem dybt nok, og forstår dem, er empatisk nok, lad dem tale ud, så begynder de at vågne op, det ændrer sig i dem, de begynder at tage ansvar for deres adfærd, og på et tidspunkt, så forandrer de sig. Det er en illusion. Der er nogle mennesker, der er der, men dem, som er dark triad, narcissisme, psykopati og machiavellisme, er jo kendetegnet ved, at det lige præcis ikke er tilfældet, og det er kendetegnet ved, at det, at du rækker ud, har det behov for at forklare, og møde, og lade dem blive mødt, det stedet, hvor du bliver hooked på dem, og så deres løfte om, at de over tid nok skal ændre sig, og så går de tilbage, og så er det frem og tilbage, og også gode tider, og så bliver lovebombet, nu er de søde ved dig, og så er det ikke så slemt, osv. De navigerer ikke, som du og jeg gør. De ser ikke sådan på andre mennesker, som du og jeg gør. De navigerer anderledes. Så er du hyperempat, eller sådan ekstremt empatisk, så vil din evne til at forstå, lytte, at være åben, også omkring dine egne problemer, dine egne fortid, det kan altså blive udnyttet af personer, der søger kontrol over dig, bekræftelse eller sex med dig. Og det er enormt svært at forstå, og den hårde lektion for det, for os, der er gået igennem det, det er, at kærligheden har en begrænsning. Det, jeg har talt om til nu, er, at den har også begrænsning i alle mulige andre sammenhæng, men den har en hård begrænsning her. Ubetinget kærlighed kan ikke transformere alle, og især ikke disse mennesker. Og der kan du gå ind, virkelig frem og tilbage, er der noget, jeg burde have gjort mere. Hvis du er empatisk, så vil du ofte vende det mod dig selv, og tænke, jeg burde måske have kigget mere, og de vil bruge det til at sige, du burde også kigge lidt mere på dig selv, og der er også det og det. Og nu siger du, det her er mig, men hvad med dig selv? Og så, fordi du er god til at vende det indad, og opmarkede siger nærmørket, så vil du arbejde med det. Men det de gør, det er faktisk at levere noget af deres eget mørke, noget af deres egne svære ting, til dig, og beder dig om at tage det ind. Og løsningen er faktisk, at det vil jeg ikke tage ind. Det er ikke mit. Men der skal du altså komme til et sted, hvor du har arbejdet så meget, du kan sige, nu vil jeg ikke mere ind i det der. Det nytter ikke noget, at ud og dele de her ting, og høre på det her, og være en del af det. Og der skal du, det kan vi tage en anden afsnit, hvor vi går dybere i. Det har vi talt om før, men vi tager et afsnit, hvor vi går dybere i det igen. Og det at være pleaser, eller det at være vokset op med en forælder, hvor du skal gå på æggeskaller, hvor du ikke bliver mødt, eller hvis du bliver mødt, så bliver du mødt på en mærkelig måde, eller en skæv måde. Altså får du tvivl, om du har ret til at være her, om du har ret til, og kan man sige, få dine behov opfyldt. Så hvis du kompasser røget ud her, fra din barndom, jamen så kan det være endnu nemmere at havne i det her. Fordi du har ikke den her fornemmelse af, altså det at imødekomme andre, er blevet second nature for dig. Og det at sige nej, og stå, hvor du så møder en person, som enten bliver rasende, eller giver dig en kolde skulder, eller du ved, begøtteren har talt grimt om dig, mens der er tredjepar der til stede. Det kunne være, du ved, det er også en dårlig datter, og her er den gode. Det kan være hvad som helst. Alle de her ting, er jo nærmest umuligt at stå i som barn. Altså hvis du har oplevet det her, så gør det det ikke nemmere. Derfor kan man godt havne i det uden, hvis man har et pleasermønster. Og det er, så du bare får at sige, nu skal vi komme lige rundt om det. Og der vil jeg bare lige sige i den her sammenhæng, at det vi så ofte ser, når de mennesker vi hjælper, skal til at bryde fri, det er, at de tit har fået bundet sig enormt meget op på den anden person økonomisk. Og det er en stor hindring. Så hvis du har faldet i, at den person har taget det store ansvar, for det økonomi, så kan du pludselig, så har du ikke fået passet din uddannelse, du har ikke haft job længe, du har gået hjemmepasset, alt det der. Hvis du står der, så har du det enorme efterslæb, du skal håndtere. Her også. Og det ligger oven i alt det andet, med de psykiske, kan man sige, de psykiske kontrolkampe, der ligger i det. Så det er tit der, vi tager fat også, og finder ud af, hvordan gør vi rent praktisk her, for at komme videre. Nu vil jeg gå lidt ud af, the dark mode her, og tale om ontologisk åbenhed, nysgerrighed, som ontologi, det er, hvordan er verden skruet sammen. Og sagen er, når vi taler om alle de her ting, særlig om det er gruppe, de har alle sammen svaret på, hvordan verden er skruet sammen. Men hvad er det for en virkelighed, du egentlig er i? Fordi når det begynder at åbne sig, er det begyndt at blive farver, og det begynder at blive mønstre for dine øjne. Du kan mærke, at ting flytter sig i din krop. Det kan være, at din krop ændrer sig pludselig, så låser det, så åbner det igen. Det kan være, at du får hyletoner i ørerne, og så lytter du, og så forsvinder det igen. Nogle gange får du stemmer ind, som guider dig, det er du på, der gør det. Nogle får billeder, nogen har drømme, hvor de får ting ind, de ved er sandt, eller som de skal følge. Men det kan også være smerter, uforklarende smerter i kroppen, eller at skulle på toilettet hele tiden, eller tisse, eller sådan noget. Når du arbejder det her ting, der ligger i systemet igennem, så vil det være noget af det, som du ikke forstår, og som du først på et tidspunkt, begynder at forstå, eller samler sig til en indsigt. Og noget vil du måske ikke forstå. Så for at kunne lade det arbejde, så handler det om, at finde det her sweet spot, mellem at være skeptisk, eller kritisk, og have det her overlag på, hvad er det, jeg oplever? Er det min barndom? Er det det her chakra? Og det chakra betyder måske det, og hvis det er blå, så betyder det måske noget med kommunikation, eller du ved, nu kom min mor op igen. Så det er faktisk at kunne være i, okay, nu kommer det op, at jeg har det her overlay, jeg har den her fortolkning. Jeg lader den lige, den er okay, den er hverken forkert eller rigtigt, men jeg lader den lige være, og så går jeg tilbage i det sted, hvor det arbejder. Og så lader de forholde sig ud, fordi det er der, hvor det åbner sig i, at din ontolog, altså din forståelse af virkeligheden, kan begynde at ændre sig. Og det er det, der typisk sker, når det begynder at arbejde. Det er også det, der sker tit, så begynder det at ændre sig. Og så pludselig, men det er først bagefter, når bevidstheden kommer ind, kan du holde det nye sted. Det vil sige, du er i en mellemfase, hvor din personlighed, eller din forståelse af virkeligheden, eller din forståelse af dine egne følelser, bliver hindringen, for at det kan få lov at gøre noget andet. Så det er den her ontologiske nysgerrighed, fordi det at være skeptisk og kritisk, det er vores egen erfaring, at det kan rigtig meget. Det er også det, der holder dig for at falde for platte grupper, og platte livsfilosofier, som du kan se er hullet som en sig. Så hele den akademiske side, eller den kritiske side, det er, hvor du kan se, jamen det her system holder ikke sammen med det her system. Du kan tør være logisk, men du kan også trække dig og sige, okay, der er også ting, der er ting, der er beyond, som kan give mening på en måde, som et menneske forstår, men som ikke er logiske. Det er at kunne skifte mellem det, eller tillade sig selv, både at kunne være den kritiske skeptiker, men også den åbne pioner, der lader sandhederne folde sig ud, og når det lander igennem energisystemet, gennem dine fornemmelser, så pludselig kan du se tingene på en lidt anden måde. Og nogle gange så lander tingene først der. Så, et eksempel på det kunne være, at der kommer noget op, jeg har noget i maven, jeg kan mærke et eller andet, jeg overvejer at give videre det, du ved, er det den og den person, der er vred på mig? Så ligger mig midt af arbejdet, så siger jeg, okay, jeg prøver lige at fokusere på en anden person. Er det der stadig? Gud, det er det. Så var det nok ikke, måske den person, det bliver ikke stærkere, når jeg tænker på den person. Eller det bliver stærkere, så går vi ind sammen og undersøger, okay, hvad ligger der? Okay, jeg kan mærke, jeg har noget i mig selv, jeg bliver ked af det vred, jeg føler mig grænseoverskred, har jeg, du ved. Så begynder der at arbejde, pludselig gør der for mig, okay, jeg fik ikke sat en grænse tidlig nok der, når det landede i mig, nu ved jeg, jeg skal gøre det fremad, for at passe på mig selv og mit barn. Når jeg så mærker ind i min eks her, så kan jeg pludselig fornemme, okay, hun går overred, hun vil gerne overskride min grænse, men pludselig har jeg flyttet mig indeni, så jeg har faktisk allerede her indstillet min bevidsthed, mit felt på, at det kommer hun ikke til at gøre igen. Så vil det være et efterslag, for det har hun vendet sig til, hvor jeg begynder at sige, det kan jeg ikke lade sig gøre, vi kommer ikke til at diskutere det, nej, jeg kommer ikke til at tage, at du synes, jeg er psykisk syg, eller for sensitiv, eller du skal du lige sige til nogle andre, at jeg er forfærdelig far. Det kommer jeg ikke til at acceptere, jeg kommer til at stå op hver eneste gang, og sige dig imod, og hold fast, indtil du trækker dig. Og ja, jeg har ikke noget problem med det. Så skal den, og det er et eksempel på noget, som er meget ekstremt, men alligevel en model, så skal den person vende sig til, at tage de slag den anden vej. Det kræver, at jeg kan stå i det, og ikke bliver flottet af det, men det starter med, at der sker noget, som jeg nysgerrig i ontologisk åben overfor. Kunne det være den anden? Er det noget med det eret? Hvad sker der? Det kan også være, at det er noget helt andet. Nogle gange er det slet ikke noget med det, jeg gør. Og det er ikke fordi, at hun fylder længere på den måde, og det er et eksempel på, at man kan komme herhen, hvor det ikke fylder længere. Hvor det er meget sjældent, at jeg oplever, at jeg føler mig invaderet, eller noget fylder fra andre. Det betyder ikke, at du kommer et sted hen, hvor du nødvendigvis trives med at være sammen med andre, hvor det er skingert, eller hvor de vil dele på den her måde, eller hvor der er noget manipulation, eller nogle spil, eller noget hierarki, eller nogle værdier, som du slet ikke kan genkende dig selv i. Det betyder ikke, at det vil være rart, og du har lyst til det, men det betyder, at du står mere ude for det, når du er i det, og du bedre kan navigere i. hvem har du lyst til at være sammen med, hvem føles rigtig? Og nu kommer pointen i alt det her, så hvis du har den her eksistentielle ensomhed, og den her følelse af, at man må kunne være sammen på en anden måde, man kunne møde på en anden måde, og du tænker, jamen det finder jeg aldrig, så har vi mødt en del, som er gået igennem hele den her proces, og lander et sted, hvor selvom det ikke er sådan, nu er de færdige og done, at de har det med sig, at de kan fornemme ind i andre mennesker, så hvis de møder en, der også er der, villig til åben over for en anden måde, der er sammen på, vi kan noget, vi skal have noget sammen, så begynder de at opdage hinanden, men I var usynlige for hinanden, og pludselig så er det ikke et spørgsmål, om den går i en alternativ gruppe, om han er så sød, og han er også spirituel, eller du ved, altså den og den passer ind i en rolle, i de her grupper, vi talte om tidligere, som gjorde, at du kunne identificere med sådan nogen, du ved, det er også en, der kan tale dybt, eller er filosofisk, eller han har også gået meget til pi, og sådan noget, så vi må kunne noget sammen, alle de der ting, falder fra hinanden, og så bliver det komplet ligegyldigt, fordi det er en måde, at møde hinanden på, så du får ind, din udvidet sanser, kun at fornemme, her kan jeg prøve at udveksle, her kan jeg se, det kan noget, vi kan gå så og så langt, det er fint, jeg kan nogen, der kan det, der er måske nogen, der vil gå dybere, der er måske nogen, der vil skabe noget herfra, der er også nogen, der bare vil gerne være sammen herfra, og det er jo også okay, så det er som om, igennem, at arbejde altid eget igennem, og finde ud af, hvad er mit, hvad er ikke mit, okay, nu begynder der at være ude for mig selv, jeg kan stå i det, den komplette reorientering her, du forsvinder ikke, som den du er, men mange af de idéer, du havde om, hvorfor ting er sådan, og hvad sker der i dig, og hvorfor gør andre, og hvad skal man gøre ved det, de bliver opløste, og de bliver ikke så stift, det bliver noget andet, så, og det, afhængig af, hvor svære baner, du har taget her, jo mere superpowers, får du for eksempel, i grænsesætningen, så lad os sige, din grænsesætning, kan blive ekstremt skarp, i forhold til, hvis du har stået med dark triad, personlighed og meget, meget tæt på, og ikke kun over for dig selv, men også over for dine børn, men du bliver også klar over, at der er fri vilje, og der er steder, hvor du simpelthen, ikke kan gøre noget, børnene skal på samvær, du er nødt til at finde dig i, at far fremmedgør, og fortæller grimt om dig, og så finder du ud af, at kunne stå i det, hvordan møder jeg børnene igen, hvordan lander jeg det, sammen med dem, i dem, igen og igen og igen, som bare et eksempel, og der vil du, hvis du kommer herhen, have den her fornemmelse af, begynder de at glide så meget væk, at det er nyttesløst, eller lander de igen, og bliver immunforsvaret, så at sige, opdateret med, når der var et forsøg på, at manipulere, der var et forsøg på, at tale grimt om andre, og her der er en masse sarkasme, og altså, modnes de, i det energetiske, i følelserne, i forståelsen af, hvad andre vil, i den smøde, at mærke folk på, og det er vores erfaring, og man behøver faktisk, overhovedet ikke have, et psykologisk sprog, eller forståelse, af nogle af de her ting, for at kunne gøre det, det er simpelthen et spørgsmål om, at kunne mærke ind i det her, det føles ikke rigtigt for mig, det er skingert, det her, det vil jeg gerne være en del af, hoved, nu får jeg nogle erfaringer, jeg begynder at samle op på det, og nu finder jeg ud af, okay det skal jeg noget med, det skal jeg ikke noget med, at det er muligt, og det er også muligt, at børnene, de trækker sig, det er muligt, at børnene, kommer ind og åbner op, og får endnu mere adgang, og det er ligesom, de to veje, der ligger i det, når man har forældre, det er måske mit forsøg på, at wrap op omkring det her, hvordan er den eksistentielle ensomhed, så kan man sige, det som jeg snakker om, det er, du kommer herned, du mangler manualen, stille og roligt finder du ud af, okay de andre, de roder rundt, vil du være en del af det, hvordan gør du så, hvad byder du ind med, hvordan er din måde, at være sammen med andre på, det er noget I skaber sammen, det er ikke noget du har en manual på, det er noget du finder ud af, vi har snakket om relationel dræning, og den her tyngde, og ja du kommer til at stå i en situation, og du skal tage nogle svære valg om, og sige til andre, ja enten er der ved at svare dem, eller sige jeg har ikke lyst til den her relation, på den her måde, eller så bliver de enormt kedeligt, eller hvad, hvis det er en med et mørketræk, så vil de aldrig acceptere det, så bliver de ved med at forfølge dig, indtil du sætter så hårde grænser, at de synes du er behageligt, det er en anden situation, men for de fleste mennesker, vil det være så svært, at tilvalg, fravalg, at de trækker sig, det vil det være for 95% af de mennesker, der møder det, og for dem, der har en personlighedsforstyrrelse, der vil det være selve afvisningen af dem, af en personlig kritik af dem, det kan de ikke have, så derfor så skal det være noget, der er noget galt med dig, og du skal påduttes dem, og når du har med dem at gøre, også på arbejdspladsen, så er det enormt vigtigt, at have stealth mode på det, så alt det du opfanger, det bliver sådan, jamen jeg mærker det her, jeg har lyst til at sige det her, at stille mig op her, jeg tænker strategisk over, hvordan jeg følger mig stille og roligt væk fra det, hvor jeg får sat grænsen, og hvor jeg får båret mig hen, så jeg over tid ikke skal have med dem at gøre. Så din længsel efter at møde andre mennesker, på en anden måde, det er noget, vi er nogen, der er bærer af. Det er som om, det er et løfte om, at vi kan noget andet her på jorden, som mennesker inderrande rundt og bitch, og lave bickering, og bagtale, og du ved, og for den gode side, egentlig bare dele det, der er svært, at være stuck, og sidde fast i mudderet, og ikke ved, vi skal stille op med det. Og egentlig bare være i lidelse, som det er den anden del af det, som det, der er mest af. Og så er der dem, som ikke har noget problem, med dark tri-træk, har ikke problem med at udnytte, at mennesker har alle de her ting, og så begynder de at sige, okay, hvordan kan jeg bruge det her, til min egen fordel, til at få adgang til sex, eller ressourcer, eller tappe på din energi, når du kommer med din, med din kærlige åbne tilgang, jamen så kan jeg tappe på det, ved at bilde dig ind, at jeg er den rigtige for dig, eller du ved. Og så har jeg talt om, den her ontologiske nysgerrighed, ontologisk åbenhed, hvor ontologien, det var, jamen hvad er det andet i virkeligheden, skruet sammen, at du kan stå i, at der opstår noget, den her, skal vi kalde det overlay, den her, åh det er nok noget med det, men kunne være lidt i, at lige slippe det igen, og det er her nogle gange, sådan noget som meditation, faktisk kan noget, eller øvelsen i, vende tilbage til åndedrættet, eller have en lille meditativ øvelse, hvor du lige kan sappe ud af det, og sige, jamen det er fint nok, det kommer et lag på her, jeg går ikke ind og siger, det er sådan, men jeg kan lige gå tilbage, det der bevæger sig, det der gør ondt, det der er svært, og så kan det arbejde, og så kan det være, det pludselig lander på en anden måde, så din nysgerrighed om, hvad sker der, når ting arbejder, er jo sund og god, og virker det, er det virkeligheden bare mig, billeder jeg mig det ind, alt sammen fint, men man skal ligesom kunne håndtere, og skifte sådan stille og roligt, ind og ud af det, og så vil jeg egentlig til sidst sige, jeg vil afslutte lidt om, hvordan vi i hvert fald, ser os selv i det her, for vi ser os også, vi ser os både akademikere, men også som har kastet os over noget, vi ikke anede dukket op, i noget af lignende det, vi har faktisk opskrevet i dag, og fundet ud af, vi kan nogle ting, vi har nogle adgangs nogle ting, men det er vi jo ikke enige om, en del af det, som kommer os også, der finder ud af, at de kan ting, det var bare ikke lige på den måde, nødvendigvis, som de havde fået at vide på et kursus, eller læst i en bog, men vi er også weird ghostbusters, der hjælper det, vi kalder super experiencer, som har mange, sideløbende oplevelser, med paranormalitet, med at tage ejerskab, for deres egne evner, som typisk har været der, for deres barndom, som de har tilsidesat, og så de har havnet i, at dykke ned i, i hverdagen, som menneskeligst tumult, og alle de svære ting, og så hjælper vi dem faktisk, med at rydde op i det, sammen med dem, og hjælper dem med, at finde ud af, hvordan kan de selv over tid, rydde mere og mere op, og tage over til ejerskabet, af deres egen vej i det, så de kommer hen, der hvor de er sådan, okay, længes efter en anden måde, sammen med andre mennesker på, måske en anden form for intimitet, en anden måde, at være sammen med børnene, men det er som om, der er mere i det, det er som om, hvorfor kan jeg det her, og måske, måske skal jeg noget med det, eller, det behøver ikke at være et terapeut, eller en healer, det kan også være, at du er leder af en børnehave, eller er pædagog, eller er sygeplejerske, og du finder en anden måde, at møde folk på, relatere til mennesker på, det kan være, du siger, jeg er sygeplejerske, jeg skal gå fra det her, til at være, jeg skal møde palliativt, jeg skal bøde mennesker, der er døende, og finder en måde, hvorpå, at din måde, at navigere i det menneskelige, hvor du bliver bedre og bedre, til at finde ud af, hvornår skal jeg byde ind, og hvornår skal jeg bare holde mig tilbage, og det kan du blive meget, meget, meget, meget god til, så du ved sådan, altså, det er noget, jeg er stadig ved over mig i, men, at jeg egentlig bare er til stede, med det menneske, jeg sidder over for, bare som et eksempel, udstrålingen gør noget specielt, ved folk, som jeg har måttet lære at kende, det er som om, det aktiverer deres egen evne, og de begynder at blive bevidste, hvor med det, man kommer ind, hun går ind, hun er ligesom flyttemand, hun er sådan en hold af flyttemænd, der rydder op i dybet, så er jeg mere sådan en, bjergguide, eller en personlig træner, der siger, okay over tid, kan du selv lære at flytte, ikke? Så det, det der sker, når man arbejder med mig, er, at det, du lærer faktisk selv, at navigere, og nu kommer det derop, lad os sige, prøv at finde et sted, hvor vi står sådan ontologisk åben, og lige lad det ligge, og se, okay, hvordan arbejder det så, så støtter jeg den proces, og bruger mine evner til at, lade det arbejde, sådan at, når du går herfra med mig, så har du fået taget lidt mere hjem, af det du kan med det, så du kan arbejde bedre, lidt bedre selv over tid, arbejde mere og mere selv, og så mere og mere finde ud af, hvad skal du med det, hvordan relaterer jeg, hvem skal jeg have med at gøre? uden at det er en dramatisk, nu skal du gå i, i den og den gruppe, eller tage op på et bjerg, en hule, det skal du jo alle komme til, hvad du vil, men for de fleste handler det om, at leve anderledes i hverdagen, og tage nogle elegante skridt, i forhold til det relationelle, måske i forhold til arbejde, i forhold til hvor de bor, og stille og roligt, for sådan all the ducks in a row, så man stille og roligt finder ud af, okay, nu har jeg fået styr på alle de her ting, i mit hus, som forstyrrede, og nu er jeg her landet, så godt jeg nu kan, ja ja, der er penge, der skal tjene sig, der er stadig dishes, og alt det der, men jeg har fået så meget overskud, at nu kan jeg begynde at orientere mig, hvad jeg nu skal med det, hvem skal jeg bruge mere tid med, hvem skal jeg ligesom lade være, hvem skal jeg, og begynde at navigere fleksibelt i det der, så du kommer fra, for eksempel grænsesætning, det er noget du sådan, åh nej, nu gør jeg det igen, jeg var sådan, er du i situationen, når nogen ringer og siger, det har jeg faktisk ikke rigtig lyst til, eller jeg tror ikke, jeg er der mere, hvor vi skal drikke kaffe, eller du kan mærke, det her, det er det rigtige for mig, så du siger ja med det samme, uden at have alle mulige overvejelser, så jeg vil bare sige til jer, at hvis I har lyst til at komme til os, så har vi lavet sådan noget, vi kalder en afdækning af køreplan, hvor vi på en halvanden time, går ind og dækker alt af, der ligger, og så kan I prøve at arbejde med mig, og så kan man, så laver vi et, vi laver et ret detaljeret notat over, hvor du er henne, og kigger på, hvor kunne du tænke dig at flytte dig, og så har vi noget, som jeg deler mig med det, nemlig en baseline for, hvor du er, så kan vi over tid se, hvor flytter du dig, vi kan, nogle gange skruer vi simpelthen på tal, hvor er du henne i dag, og, og, og når vi laver den, den øvelse som en indgang, altså man kan sagtens, booker direkte, men hvis du laver den her, så får du den her, jamen, et status check, lidt ligesom, hvis du går til mekanikeren, så får du den der, skal den skrottes, eller skal den, bilen, skal den, skal den til syn, så får du at vide, det er ikke mig, der siger, hvad du skal gøre, det skal jeg lige sige, jeg kan godt være, at man kommer til at input, men det er faktisk dig selv, at finde ud af, okay, bevidstheden om, det er der skoen trykker, og det er der, men du får også et check på, hvad har du af specielle oplevelser, adgang til evner, så det navigerer, går vi også ind og spørger ind, så jeg går ind og undersøger sammen med dig, hvad betyder det i den her sammenhæng, og ikke alle, der er interesseret i det, men 95% er, så koblingen med det, der er weird, og det du oplever, det bliver til en syntese, som du får tilsendt bagefter, og så kan du finde ud af, skal du arbejde videre med os, skal du prøve igen, skal du til flyttemanden, eller skal du til bjergguiden, og hvordan, og det er mange, der søger også, fordi de har prøvet alt muligt, og vi har den der lidt sjove blanding, af det intellektuelle sammenhold, med det energetiske, bevidsthedsmæssige, med fokus på effekt, altså hvordan flytter vi, det der er svært i hverdagen, heller har flyttet en ting, du står i hverdagen med, som relationelt, altid har kæmpet med, end at sige, åh, nu kan jeg gå op, og gå på, altså nu har jeg arbejdet med barn, men, du ved, altså store, det handler om, at flytte de her ting, i hverdagen, på en måde, som er permanent, det er vores, det er vores tilgang til det, og det er den måde, vi gerne vil støtte jer på, så I finder jeres egen, måde at arbejde på, jeres egen måde at se verden på, og over tid, kan give jeres det, I har med, videre til andre, i den form, som giver mening for jeres system, ja, og næste podcast, det er muligvis mig alene igen, og det kommer til, at handle om, super experiences, det kommer til at handle om, fænomener, som ud af kroppenoplevelser, nærdødsoplevelser, møde med non-human intelligence, kan man sige, paranormale ting, som prækognition og sådan noget, fordi det, jeg har fundet ud af, det er, de her ting, betyder meget, for de mennesker, der oplever det, og de fleste, der har stort set oplevet det hele livet, også som børn, og så skubber det til side, hvad betyder de ting, hvilken plads har de det her, og hvordan betyder det, i forhold til at arbejde, med det der kommer op, hvilken plads skal det have, og der kan det måske være fedt, at høre, et aggregat af det, jeg møder, når jeg møder mennesker, fra et åbent sted, og det kan være, du får nogle, kan man sige, nogle begreber på noget, du ikke vidste, der findes begreber på.