The Magdalene Effect - Magdalene Effekten

E42 (DK): Bliv Følelsernes Mester i Mødet med en Narcissist

Mette Miriam Sloth & Sune Sloth Season 3 Episode 42

I dette afsnit, faciliteret af Mette Miriam Sloth og Sune Sloth, undersøger vi den arketypiske vej til følelsesmæssig mestring, der kan opnås i mødet med et menneske, der udviser stærke narcissistiske træk.

Med udgangspunkt i Jungs observationer beskriver vi denne intense proces som en tvungen individuation (forced individuation) gennem skyggeintegration, hvor man enten opnår mastery eller går til grunde.

Afsnittet folder de tre nødvendige indre dødsfald ud, som er fundamentale for at frigøre sig og opnå mestring:

  1. Døden over det idealiserede selvbillede: Opgøret med at være den gode, givende og altid ærlige empat. Dette inkluderer bl.a. erkendelsen af din egen kapacitet for mørke, brutalitet og manipulation og at omfavne at holde information tilbage.
  2. Døden over overbevisningen om, at kærlighed kan hele alt: Vi diskuterer, hvorfor narcissisme — som vi i stor grad anser for at være biologisk funderet snarere end traume-baseret — ikke kan ændres eller "lindres" gennem din omsorg og kærlighed.
  3. Døden over behovet for ekstern validering: Frigørelsen fra behovet for at blive set, forstået eller anerkendt af andre, herunder tredjeparter der er vidne, for at føle sig værdig eller for at kunne stå ved sin egen virkelighed.

Resultatet af denne transformerende rejse er følelsesmæssig mestring

Du opnår kapaciteten til at:

  • Mærke andre uden at ville fikse dem (overgangen fra drænende empati til compassion).
  • Forstå andre uden at tage ansvar for deres vej.
  • Elske andre uden at miste dig selv.

Vi deler erfaringer og konkrete værktøjer til at navigere i dobbeltspillet, særligt i relationer med børn involveret, så du kan sætte klare grænser og bevare din indre ro, uanset andres forsøg på at manipulere eller devaluere dig.

The Magdalene Effect hompage