E29: Sådan arbejder du med svære følelser (1 af 2)

Magdalene Effektens hjemmeside

The Magdalene Effect hompage

Transcript

E29 - del 1: Sådan arbejder du med svære følelsesmæssige tilstande som kvinde

Sune Sloth: Velkommen til Magdalene Effektens podcast afsnit 29. Del 1 af 2. Mette introducerer dagens tema.

Mette Miriam Sloth: Ja, det vil jeg gerne. For et par afsnit siden, der talte vi om mandens låsninger og kun hvor han i sin bevidsthed og hans ansvarstagen ideer hvordan hun kan støtte ham. Afsnit 27 18 27 Hvis du ikke har hørt den, så kan du gå ind og finde den. Og det har der sådan ækvivalent i kvinden her. Hun lå så ikke der er Der er noget andet, som. Jeg vil sige alle kvinder kommer ud i. I deres rejse gennem livet er deres i deres relationer, og det er et element i kvinden, som vi helst ikke vil have øje på. Og det er faktisk det, vi skal tale om i dag. Vi skal zoome ind på, og vi har også lavet andre podcast om, hvor vi taler om, at hun ikke føler sig set og mødt af manden og hendes længsel, og at hun er omskiftelig i sin følelser. Og alt det er lige præcis, som det skal være. Men det, vi skal kigge på i dag, er den bagside eller de bivirkninger, der er ved at være meget have haft mange store udsving i følelseslegemet, om du vil i følelserne og rejsen igennem det, hvor der er et potentiale for følelsesmæssig modenhed, men hvor vi også kan blive fanget i umodenhed. Og jeg vil sige Der er ikke nogen os kvinder, mig selv inklusiv, der kan se sig fri for. At have steder i sit følelsesregister, der er umodent. Og jeg vil faktisk sige, at det er nok det sted vi kvinder er.

Mette Miriam Sloth: Altså har vi vores største blinde vinkel. Det var følelsesmæssig umodenhed. Og det er det sted, hvor vi mest skal få os selv overbevist om, at vi har fat i den lange ende, men at det dybest set hedder røven. Og det er et svært sted, og det er et udfordrende steder. Der er en masse ting i det, der gør det svært for hende, men det er enormt vigtigt, at vi taler om det her, fordi hvis Hvis du lytter og har fulgt vores arbejde igennem noget tid, så vil du vide, at vi. Vi lægger ikke som sådan fingre imellem i forhold til at pege på de steder i menneskelig adfærd, som er vanskelige, destruktive og selvdestruktive, og hvor der skal tages ansvar. Og vi lægger bestemt heller ikke fingrene imellem i forhold til mændenes ansvar. Vi har måske skuffet kvinde lidt, eller der bliver måske ikke uddybet lige det her sted så meget, og det er det, vi skal i dag. Det er kvindens blinde vinkel i forhold til ens egen følelsesmæssige umodenhed, og de har steder kan modnes, men han kan ikke modne dem for hende på samme måde som at hun ikke kan gå vejen i forhold til hans bevidsthedsmæssige begrænsninger. Så på den måde er det fuldstændig ækvivalent til det sted, han står. Det er kun hende, der kan tage ansvar for det. Han kan godt støtte hende i det, men det er hende, der skal tage ansvar.

Mette Miriam Sloth: Og et af de vigtigste ansvarsområder er faktisk at få øje på og erkende virkeligt behov for selverkendelse her. At nogen så vil du opfører dig som en ulidelig 3 årig følelsesmæssigt. Og når jeg kigger tilbage på min egen forhold tid, så er tidlige forhold altså det. Nogle gange så er det tåkrummende for mig at gennemgå den adfærd, som du ved slut starten af tyverne. Kæft hvor er jeg ulidelig. Altså ikke altid, men ofte kan jeg godt se og jeg tror ikke, du er sluppet. Så du har da også set aspekter af mig i umodenhed sejlende rundt i et eller andet følelses halløj. Så jeg tror måske det bedste er at zoom ind på det her og prøve at pinpointe hvordan faen ser det ud? Og så du også se dig selv og spørger dig hvordan det føles og opleve det i en mandekrop, når vi kvinder har under det? Fordi jeg er ganske ulideligt. Og det sted i kvinden, når hun havner der, og jeg ved kvinde, jeg ved du kender det ved du kender det spørgsmål egentlig bare, om du vil tage ansvar for det. Det er det her sted. Dit snit på opholdssted du vågner op eller oplever på dagen, at du er i sådan et sted, som du har det ikke særlig godt. Du har det mærkeligt, og det kører rundt i dig følelsesmæssigt, men du ved ikke rigtig hvorfor. Og det. Er sådan en spænding i dig af ubehag, som er meget svær, især jo yngre du er, er meget, meget svær for dig at rumme, og derfor begynder du i dit sind at prøve at finde nogen, du kan give ansvaret for det her.

Mette Miriam Sloth: Så vil der være en pull til dig, når du er her. Du mærker noget udefinerbart ubehageligt i dig, og så vil du have lyst til, at nogen skal bære ansvaret. Det er nogens skyld. For det første, så er der nogen, der skal gøre det godt igen. Og det er her, hvor du kan virkelig komme til at agere som et lille barn. Og når du er her, fordi du er fanget i dine følelser uden rigtig at vide hvorfor, eller der har ikke været en situation, så kan din manden komme af med din partner kommer hjem og han har jo ikke været der, så ved han endnu ikke hvad der har ikke haft noget med ham at gøre. Men du kan meget hurtigt i dit sind få det til at gøre alt muligt med ham, Så der er al mulig grunden til, at du har det, som du har det, og det burde han rede dig for. Og det han burde se dig dybere her og alt det der er alt muligt. Han burde gøre. Men i de her situationer, så har du nogle oprigtige følelser i dig, hvor han er kommet til hvad grænser. Jeg har jokket over til ham, da du er hans orakel her, Men det er ikke de situationer den her podcast handler om.

Mette Miriam Sloth: Den her podcast om de gange, hvor det intet har med ham at gøre, det er inden i dig selv. Det er faktisk, når han siger til dig der er noget inde i dig. Det har ikke noget med mig, jeg gør. Sådan har han ret. Fordi nogle gange så er alt det her inde i dig, og det har intet med noget de eksterne at gøre. Men du kan ikke holde den, så du er nødt til at prøve at projicere det ud på din omverden og din partner. Typisk ham, der får det største los, og så du går sådan rundt om dig selv, fordi du kan ikke. Når du er fanget i følelser, så kan du ikke rigtigt tale. Du kan ikke tale til dit behov for det punkt. Du ved ikke, hvorfor du har det, som du har det, og når du er fanget i følelser, sender de hans og mere umodent slags, at du ikke stille op med det her. Du kan lære at tage ansvar for det. Så forventer du, at der er nogen, der kan se, at folk skal være tankelæser og skal kunne tyde dig og kan række ud, så man kan sige på en eller anden måde er du lidt som en treårig, der har fået temperatur som et raserianfald, og som er blevet for træt eller for sulten eller for hidsig et eller andet. Og typisk er du bare en voksen krop. Så derfor reagerer du det selvfølgelig lille smule fysisk, lidt mindre voldsomt, men du kan stadigvæk godt have lyst til at slå fra dig med ord og med din fysik.

Mette Miriam Sloth: Så når han til det du ønsker. Egentlig kan du da for helvede ikke se, at jeg har brug for ham. Du skal også skride samtidig, men du må ikke gå, hvis det kører rundt inde i dig. Så dit kropssprog vil være, at du prøver at du du sådan mut og indelukket og irritabel og går rundt som en såret dyr, nærmest uden rigtig jeg kan sætte og sætte ord på, når han sådan lidt bekymret spørger Er du okay, og du vil blive syg? Han kommer måske med nogen, du ved. Han prøver en på sin egen måde, hvordan han har det. Han aner ikke hvad der foregår, og der er ikke noget han Og du er her, Der er ikke noget nogen kan gøre dig godt nok. Så så så det sådan, selvom nogen prøver at lave mad til det. Bare det er aldrig godt nok. Så han er også sådan lidt fuck her, fordi hvis han prøver ræk ud, så vil du alligevel bare hidsig av du som om du du har brug for. Du er den du. Du håber nærmest at han jokker i spinaten. At han gør et eller andet træls, så du kan tage den her spænding inden i dig og virkelig give ham skylden for den. Og så losser du det over på ham. Problemet er jo, at han bliver jo sindssyg forvirret, og nogle gange vil du faktisk slippe af sted med at lave et enormt stort drama.

Mette Miriam Sloth: At du står faktisk nærmest. Du kan endda nogen gange se dig selv udefra, at du står og finder på ting. Sådan halv halv løgn eller hiver fat i fortiden. Nogle gange er det helt ubevidst for dig, og så kører toget bare. Andre gange når du vil, at blive modnet lidt, så begynder du kan se, at du kommer til at gøre det, når du tillader dig selv at falde i det der, og det er så tilfredsstillende at begynde at se. Hans blik flakker, og han begynder at gå ud af det, der har gjort et eller andet af. Du er også helt vildt ked af det, og det er ikke fordi du bevidst manipulerende, men den spænding der er egentligt er så ubehagelig, at du kan godt komme til at tage fat i noget i fortiden, eller du sagde ikke farvel i morges. Er du klar over du har svigtet mig enormt dramatisk. Du kan blive sindsyg dramaqueen helt træls, Virkelig træls og det kører rundt. Og. Enten. Der kan være forskellige trin i det her afhængig af din alder og din modenhed, og om du vågner op i det ned. Og du kan få fuldstændig overtaget af et ubevidst tog, og så langer du ud på ham og så afhængig hvad der sker herfra. Til sidst kan du faktisk godt lykkes med at få ham til at tage noget på sig, som hedder Røven ud af du hovedet ud i røven eller bræk fortiden ind.

Mette Miriam Sloth: Mere desperation, Ikke en bevidst manipulation, men desperation over kan du ikke tage den her spænding frem? Og jeg magter den ikke. Magter ikke selv at stå i det, og så kan du faktisk få ham derhen hvor han tager noget på sig, som han aldrig skulle ha taget på sig. Og så får smiler du lidt og det lettet spændingen. Og man kan sige, hvis du faktisk kommer til at blive det her som en umoden kvinde, så kommer du faktisk til at ødelægge din mand. Der er alvorlighed i det her, og derefter vil det så afgøre ligesådan. Han kan ødelægge dig, hvis han bliver enormt kantet og lader sin kendthed gå ud over dig og gør dig forkert, når du ryster hans verdensbillede. Så vi er nødt til at være opmærksom på, at vores umodenhed her kan være meget ødelæggende. Og så er det enormt vigtigt, at vi kvinder tager ansvar for det her og modnes i det. Så det er den ene del, du får ham til at tage noget på sig som. Som hjælper dig med. Ligesom det var rart, så tager han ligesom når han tager noget spænding med noget på, så vil han blive enormt sød og give dig fodmassage eller købe en mad til eller hvad det nu kan være. Det kan også godt være, at hvis han ikke gør det og måske ikke er hjemme eller går eller er nødt til at gå eller på den måde, at den ikke lander der.

Mette Miriam Sloth: Du kan også godt nogle gange selv for dig helt ud af den. Du kan godt havne et sted, hvor når du er her, at du forsøger at undgå det her sted. Så ligesom der ikke er nogen, der vil tage det her på sig. Hvis du ikke ligesom lykkes med at få nogen til at tage noget på sig, at det er deres skyld, eller det er synd for dig. Vil du ligesom kommer til at falde i offerrollen, eller at der også er nogen, der har gjort det her mod dig, så der ikke lige er nogen, der tager en del den belastning eller spænding fra dig. Så kan der ske det, at du forsøger at lindre den, hvor du vil have nydelse. Du vil. Du vil have din egen form for crack og du lave din egen bane, som du søger. Om det så er at søge kicket, kig på sko, gå på Instagram, fantasere om dit næste barn eller fantasere om at få en større have. Eller du kan Du kan prøve det uden nogen projekter, at hvis jeg bare fik det sådan her, eller hvis jeg fik det her tøj, eller hvis jeg holdt mine følelser af på den måde med det mad og de mennesker, der kom. Hvis du har en fantasi om, hvordan det vil være for dig at have noget, du så bare er enorm opmærksom på, at det du kan komme til at gøre, har som kvinde det, at du bruger din fantasi om, at det bliver rart, hvis noget i det ydre var på en anden måde.

Mette Miriam Sloth: Og så kan din mand så hjælp bygge et større hus til du gider bruge nogle penge og købe noget. Og det er ikke fordi der noget galt i at få et større hus eller have en fødselsdag eller købe nogle sko er der ikke noget galt i. Men hvis du gør det her, hvis du laver sådan en des placement, at du flytter fokus for ubehaget og tror at det bliver fikset ved at du skaber noget rart forventningen om noget rart i det ydre, så flygter du for ubehaget i dig. Jeg forstår godt du flygter, for det ubehag føles som det føles som død, når du til sidst bliver så træt, at det her mønster i dig selv. Når du får øje på, hvor destruktivt det er for din nærmeste, at du bliver låst det her ubehag ud på dem, at de skal tage sig af dig i det. Så begynder du. Overgiv dig til at falde ned i ubehaget i stedet for at holde spændingen for brystet ud. Det er vanvittig ubehageligt, fordi det føles som om, når du føler dig falde ned i et alt går i stå. Det føles som en død. Det er meget ubehageligt i et kvindeligt system, at ting stagnerer eller står stille.

Mette Miriam Sloth: Så det kræver meget mod på samme måde. Det kræver voldsomt meget mod af manden at udfordre sin egen overbevisning om, hvordan verden er skrevet, skruet sammen, sin mentale overbevisning og sin mentale låsninger. Så kræver det vanvittig meget mod af dig og dyk ned i det her og lad dig falde ned i det. Så jeg forstår godt, at du flygter, så der er ikke nogen, der kan nå en dom på det. Altså jeg har selv flygtet i årevis og kan stadigvæk kan stadig. Har stadigvæk de her huller hvor der opstår at jeg ender et. Jeg vågner op en dag og er et mærkeligt følelsesmæssigt sted, hvor jeg ikke aner hvad fanden der foregår i mig. Jeg tror den eneste forskel på mit yngre jeg, som ligesom fik det, losset ud på havet. Mænd vil hellere sidde og gør mig selv til offer, og så er jeg blevet mindet om det. Og så frem til nu. Så den eneste forskel er, at det sker lidt. Det sker mindre, men det sker stadig. Og den anden forskel er, at. Jeg tror det må du jo så vælge om det er rigtigt eller det hedder råt. Og jeg tror at det ja i mindre grad projicerer det ud end jeg gjorde tidligere. At jeg bedre selv kan stå med spænding og sige Jeg er et funky sted, der kan noget, der virker, men jeg er nødt til at tage mig af det. Så det vil du ikke kommentere på. Om det er rigtigt. Du beder dem.

Sune Sloth: Om at kommentere på din følelsesmæssige modenhed? Ja.

Mette Miriam Sloth: Når jeg beder dig om at kommentere på om om det er en korrekt reflektion af min egen adfærd.

Sune Sloth: Så det som jeg syntes du gør i forhold til jeg har haft en del længerevarende forhold. Det du gør og har altid gjort er at du har lyst til at give dig skylden eller jeg ved af lyst. Jeg ved godt det nok ikke, men jeg. Tror det 9. Jeg ved ikke hvad. Så det kan være.

Mette Miriam Sloth: Rart, hvis det er din skyld.

Sune Sloth: Jeg prøver. Jeg prøver at finde en eller anden forklaring, hvor du skal bære dig på den måde. Jeg ved godt den ikke holder.

Mette Miriam Sloth: Skide irriteret.

Sune Sloth: Så er du godt klar over det. Så jeg oplever du tager ansvar for den på den måde. Men jeg oplever også, at den kan overvælde dig sådan at. Du faktisk ikke rigtig fordi du er så dynget til det, at du ikke rigtig ved, hvad der sker i dig. Og så. Og så ser jeg, så ser man nogle muligheder der, hvor enten så lader dig være eller så kommer jeg ind og holder om dig og er med dig som om gør nogen forskel. Jeg kommer ind. Ja, det gør det.

Mette Miriam Sloth: Det har faktisk også den rejse. Det er sjovt, fordi man er sådan et. Det tror mange kvinder kan genkende, som jeg også tror bivirkningerne at den bumpede evolutionære rejse. Så vi bære jo på hele evolutions rejsen i vores krop. Så nærmest uanset hvad vi blev udsat i vores barndom, er der typisk en blandet landhandel ligger hvordan vi er blevet mødt, så vil der ligge dybere sår som vi har med os. Jeg tror at såret her stikker dybt i kvinde kvinde, og det fratager hendes hende ansvaret. Men i forhold til at hun har så hun har så voldsom meget brug for at blive set og mødt uden dom, når hun er der. Men hun tvivler så meget på om det kan lade sig gøre, så hun får også forskanset sig sig selv. Hvis han forsøger, er det heller ikke godt nok. Så er der sådan et sprog. Det ved jeg. Jeg ønsker at overgive mig til og blive set og mødt og favnet og rummet samtidig med Jeg tør sgu ikke lukke dig der en sten. Det er et spøjst et par fyldt af paradokser og mods og meget modsætningsfyldte, som jeg kan se i starten, da jeg mødte dig. Når jeg ramte, havnede de der steder og du kom ind. Det kan jeg godt se. Jeg har faktisk ikke. Jeg havde faktisk. Det var faktisk min første, og det passer ikke. Min eksmand kunne faktisk også godt nogle gange, men ikke på der var en forskel.

Mette Miriam Sloth: Jeg tror du evnet at holde bevidstheden rettet mod mig på en anden måde, og det tror det er første gang jeg har oplevet det. Hvor min eksmand kunne godt det. Som om han instinktivt godt vidste det ville være fint lige at være der. Ikke at sige så meget, og så kunne jeg ikke kunne overskue det længere. Så gik han, hvilket jeg egentlig forståeligt nok selv tror oplevede at du kunne være der og var dig. Og det at du kunne rumme det, som om din bevidsthed ikke blev rystet af det. Og det var oplevet over tid var enormt helende. Det som om jeg kommer hurtigere igennem. Så til at starte med var jeg sådan lidt som et frossent såret dyr, der var parat til og forventet, og nu kommer der kritik og nu bliver gjort forkert eller. Og det ikke fordi jeg kan huske mine forældre, som gjorde mig forkert på den måde, men jeg tror det ligger der der så mange erfaringer i kvinde om at blive kaldt hysterisk og mærkelig, og der så det, at du ikke gjorde det. Så nogen gange havde du også det der med, hvis der ikke var bevægelse i lang tid tidligere kunne jeg godt nogen gang jeg kunne gå ned i sådan helt døds ligende tilstande med kollegaer i lang tid, og der var det som om, og den kunne jeg godt tolke som om du ikke kunne holde det ud mere, og det har jeg talt med dig om efterfølgende.

Mette Miriam Sloth: Det var en ikke som du havde du, du kunne bare mærke der ikke var behov for sådan et valg her. Et valg i at man selv må træde ud af det, hvor du flyttede dig og der kunne jeg der var. Så blev jeg ved at rase. Men det gode var 1 at raseriet gav noget kraft til at komme videre, så det var sådan det var. Som om der er brug for der var brug for, at du turde det. Der var brug for, at du turde, siger Hør her, jeg kan ikke redde dig her, så der ligger noget, der ligger. Hvis en mand skal hjælpe en kvinde her. Selvfølgelig kan han ikke hjælpes, hvis hun ikke vil. Hvis hun ikke selv har tænkt sig eller tør tage ansvar for det, Begynde at tage ansvar for det, fordi hun er nødt til at gøre det over tid. Hun det ikke, men hun kan fix det på en gang, så han nødt til at holde øje med, om hun begynder at have modet til at tage ansvar. Om det er om hun bare begynder at åbne lidt op omkring. Jeg kan godt se det første jeg siger. Jeg kan godt se der er et mønster i mig her, som jeg skal kigge på eller ved jeg kan se det er en bevægelse ens ansvarstagen.

Mette Miriam Sloth: Der er noget med at hvis hun vil hjælpe hende her og hun også tager ansvar og syntes det er hvad hvis han kan? Hvis han kan være der med sin bevidsthed uden hverken at kollapse eller blive bange og bekymrede, skal redde hende eller du ved ikke kan holde det ud for de tålmodige ved ham heller ikke mod på han ikke blive irriteret på hende skal. Fik sine skal få hende ud af det her nu skal han komme en plan og hvis han forklarer hende hvorfor det er sådan her, hvad hun skal gøre ved det, kan han bare være med hende uden at skulle noget med hende, og så egentlig bare ved sætte sin egen grænser i når nu har du været der længere, så nu går jeg ud og laver noget andet. Men det er stadigvæk at sagt på en nu har lige lyst jeg lavet andet. Ikke noget med at gøre den til noget, den tilstand du er i. Jeg går ikke fordi jeg er sur på det eller fordi jeg vil ændre noget. Men du ved jeg skal på toilettet eller har lyst til at gå en tur og lave noget andet. Men det er jo fair nok, Det kunne jeg godt se. Det var det jo. Det føles som om sådan er jeg lidt over tid, og som om, at den del af mig, som jeg nok har taget på mig er slægts linie og et epigenetiske sår osv.

Mette Miriam Sloth: Så det er nærmest som om der var et såret dyr som havde som havde fået nogle slag gennem evolutionen, som forventede at blive nedgjort og blive tortureret og alt muligt andet end den mand som var en del af en sorg klasse, som begyndte langsomt og blev helet til hvid. Jeg kan godt lade mig falde ned i det der. Jeg behøver ikke at være helt alene i det, hvilket jeg har oplevet tidligt i mit liv, samtidig med at jeg ikke blev gjort forkert. Så det i sig selv var enormt helende, og det er så oplevet senere i takt med at ved at tiden har oplevet mange gange sig med det. Det er, at nu hvor at jeg ikke længere må, der er en fase i det, at nogle gange har du helt sikkert komme til at bære skylden for det, og så går der noget tid. Og sådan noget kan jeg godt set. Ikke hans skyld. Og så er der impulsen til at give dem skylden. Så kan jeg kun grine. Græde over jeg er bare rasende og sådan pis det sku være din skyld og det er det ikke. Så går man derhen og så er det sådan. Nu er det mere når det er der sådan at du kan ret hurtigt se det på mig du har.

Mette Miriam Sloth: Der er noget op, og jeg er bare sådan Jeg gider ikke. Der skal være noget af. Du skal ikke kunne se det, for jeg gider ikke at lade mig falde ned i det. Ikke rart at falde ned i. Så går jeg snart mure lidt med det selv, uden rigtig at sige noget andet end bare gå og mure lidt. Og så giver du mig egentlig bare værre. Og så til sidst ser jeg om der er noget, og sådan vil du ikke have Vil du holde om mig? Og jeg oplever nu, hvor jeg bedre? Kan jeg bare lade mig falde ned i det. Altså kommet ud over den der med at jeg kan ligge at slås eller trækker mig ind i mig selv, i frygten for at blive gjort forkert, fordi vi har været igennem det så mange gange, så er den den, den sorg heling af jeg har fundet sted. Nu er det mere. Jeg kan faktisk mærke det, at jeg bare kan og du bare om så så holder jeg om. Jeg skal ikke ned med det. Nu du egentlig bare er, har din din hvilende bevidsthed, der omslutter mig. Det er som om det er nemmere for mig at nå ind til indsigten, der ligger i tilstanden, fordi tilstanden er jo bare lidt forvirrende rodet noget. Men der er altid en. Vi står med den der altid, og nogle gange er det en indsigt, som du kan være inde på.

Mette Miriam Sloth: Favne indsigt i forhold til, hvordan du skal leve dit liv som sjæl og som mennesker. Det er ikke altid sikkert den indsigt, du lige vil stille op med, men ikke desto mindre oplever jeg, når jeg får fat i indsigter, som om din bevidsthed hjælper mig med at samle det her. Det er som om at falde ned og blive så overvældet af det, der gør, at bevidstheden ryger. Enormt svært at samle din bevidsthed i det som kvinde og dermed Jeg har det som om jeg nærmest kan love din bevidsthed lidt, så jeg hurtigere kan nå at få den her op på at folde ud. Hvad er det? Hvad indsigten i det her sted. Fordi de her steder er ligeså ubehagelige, De er, lige så dødelige følelser forvirrende og overvældende. Så er der også noget, der føles noget nyt i dem. Når du tør gå det igennem, så fødes der noget nyt ud af ubehaget. Det er meget, meget, meget smukt. Og jeg ved det. Nu ved jeg det er smukt, når jeg starter, og jeg kan mærke det dukker op, men det er aldrig rart. Aldrig kommer til at være særlig rart, og det føles mit dødsprocessen så. Så jeg vil sige, at der synes at være noget meget smukt i. Det manden kan byde ind med her som en gave til hende.

Mette Miriam Sloth: Ikke fordi han skal og ikke fordi det er et krav, og ikke fordi det er hans skyld. Men det han kan give hende som kærlighedsgave er faktisk, at han stiller sin bevidsthed upåvirkede bevidsthed til rådighed, som hun så faktisk kan låne på et tidspunkt, hvor hun er så overvældet, at det er voldsomt svært for hende at holde bevidstheden selv og få noget som helst samme kurve eller konklusioner og visdom ud af det der kraftfuld. Der er meget, meget energi i det, men det er også overflod af plads og den orden kaotisk og overvældende. Og det er faktisk meget smukt, og jo mere han bare kan lytte til hende, da det ikke siger han forstår det der lander i noget rodet. Men jo mere han bare kan lytte til det resonerer med hende, så kan det faktisk også bringe dem virkelig. Gør deres relation dybere. Der er meget smukt i at bevidne hinandens rejse der, uanset om man forstår det eller ej, fordi man er ikke hinanden. Så man skal heller ikke kunne forstå det. Så bliver det meget magisk på den måde. Så ja jo sige der er en den kæmpe gave han kan give hende der, men selvfølgelig kun hvis hun hvis hun tager ansvaret på sig. Hvordan er det for en mand at stå med en kvinde der er der er fanget i det der umodenhed følelses umodenhed?

Sune Sloth: Jamen, det kommer an på om hun er villig til at tage ansvar for det. Så vi kan gå helt fra en, som dyrker det.

Mette Miriam Sloth: Og det må.

Sune Sloth: Du se din sidste skade før, hvor man dyrker og kvinde dyrker at lægge det over på manden hele tiden og finde, kun formulere og opfinde ting der hvor han skal tage sig af. At hun har det skidt som en måde, som en empatisk mand kan komme til at tage sig af en kvinde på og opdager det meget senere og nærmest på vej ud. Så hun bruger ham.

Mette Miriam Sloth: Til at regulere.

Sune Sloth: Hvor meget ansvar man så har taget som mand i forhold til at prøve at være der for en mand, som altid ser sig selv som om, at det er noget ydre der er skyld i at har det dårligt og samtidig komme til at støtte op om alle de her projekter som så bliver opfundet eller ting hun skal have eller hun trænger til. Hvis man kunne få et designer møbel, eller hvis nu man skal ud og rejse eller have noget lækkert eller lige hygge med en veninde eller et eller andet, så man hele tiden skaber hvad det er der roder i hende. Så du kan også. Du kan godt komme til som mand og være så servicerne her og imødekommende, så hvis du går tætte med en du går til det med en vinkel, at det altid er noget ydre. Hun er på en måde et offer for omverdenen, så fordi du synes det er synd for hende på en måde eller. Så kan du komme til at blive fanget i et dybt, dybt spind her, så det er en mulighed, der er en mulighed. Det er det ikke en, der så gør det på den måde, men som. Som er villig til at mærke sig selv, men heller ikke er villig til. At gøre noget ved det. Og som bruger forskellige metoder igen til at komme ud af det, men som dog ikke giver dem skylden, men så i andre situationer bliver sur på dig. Det irrationelle Du kan ikke have nogen sammenhæng med det, ligesom om du skal komme for tæt på. Så det har jeg også oplevet. Hvad hedder det? Men det, der gør forskellen her, det er jo egentlig at opleve et menneske som. I bund og grund gerne ved. Selv om der er modstand på og forvirring over.

Sune Sloth: Lukningen og lukke sig sammen, som er nysgerrigt trods alt på at finde ud af, hvad gemmer der sig nede i dybderne, og som tillader mig at få lov at se ned i det? Kig ind i det. Og. Ja, det kan man ikke. Jeg ikke kan komme som et krav om, at hun skal tage imod, at du er der for hende. Du vil ikke stille krav om, at hun skal tage ansvar. Du kan godt vælge, om du stiller din bevidsthed nærvær til stede. Og mærke at hun. Kan mærke, der ligger et valg om at turde mærke det, der kommer op. Tillader hun det at være med det? Så er det en gave. Så kan det være en gave, der er meget smuk, for det kan være meget smukt at se en kvinde i den et sted. Også i hendes smerte. Og det kommer til at lyde som om det er noget jeg bare kunne. Men det er det ikke. Vi har jo snakket meget om hendes lukning og alt det arbejde, der kan ligge for ham, så tingene er ikke opstået sådan ud af ingenting. Men det er der, hvor mine. Hvor jeg så har udforsket min lukning og i andre situationer det giver, så bliver så gaven der åbnes op der. Så sig det. Jo, det ville et resultat, at jeg kunne stå uden og uden at blive fanget i alle de vurderinger, der lå tidligere, og nogle af dem handler om. Meget af det handler om det her med at ville noget med hende. Du ved. En fordom om kvinder, at man er irriteret over deres omskiftelighed eller. Ved liderlighed, der overtager, som ligger håber på et eller andet eller alt muligt pjat. Der kan være mange varianter i det der.

Mette Miriam Sloth: Ja, det kan vel også ramme ham, hvis hun bliver mærkelig, for når man er overvældet, så bliver man mærkelig. Man kan godt sige noget, og hvis han spørger hvad der er galt og du ikke svare, så koster det personen. På vej væk vil hun mig ikke så afhængig af hvad han lå så på, hvad hans frygt spor er ubevidst fokus på er, så kan det lynhurtigt trække det i ham igen.

Sune Sloth: Jo hvis hvis hvis han. Hvis du opsøger hende og hun ikke ønsker dit selskab, så skal du også kunne stå i ikke at være snot fornærmet. Og nu kommer jeg her og er til rådighed og snagen. Ja, hendes det er hendes proces eller hendes. Det der folder sig ud, eller som hun ikke ønsker skal folde sig ud, er 100 procent op til hende. Om hun vil gå ind i det.

Mette Miriam Sloth: Ja, der have nogle gang oplevet at. Nu har du oplevet, at jeg har været nødt til at stå i det selv. Især tidligere, hvor jeg ikke havde oplevet. Jeg havde ikke tilstrækkelig meget erfaring med at blive mødt. Altså at der faktisk var nogen, der kunne møde mig med kærlighed, når jeg var der. Så kunne jeg godt se, at når jeg kunne mærke, at jeg var ved at havne et sted, hvor jeg bliver hevet ned igen, så jeg ved ikke, hvor det lander. Han kom der kommer altid, der kommer altid, der kommer altid sådan er der blevet mindre kom altid et et indsigelsen raseri. Snart ved der altid sin modvilje på at lade sig blive trukket ned i mørket og lade sig falde. Det så det bare tid til at sige til de kvinder, der sidder og lytter med. Jo jo, jo, det kan godt lyde som om, at jeg evner det nu, og det gør jeg også i større grad, end jeg gjorde. Men, men men men hold kæft, hvor har jeg tit ved ikke overgivet mig. Easy men kicking and screaming. Jeg synes, det har været svært at ryge ned i det der ordløse sump. Det har ikke ligget til mig overhovedet, og jeg tror først, jeg har prøvet. Sådan har jeg hele tiden en kontrol plan for at undgå at ryge derned, så jeg har haft min egen måder. Det har ikke været så meget med at købe. Det har ikke været noget med at få en masse børn eller en hund eller en masse møbler ned.

Mette Miriam Sloth: Jeg er meget minimalistisk. Jeg går ikke så meget op i ting. Det gør ikke noget for mig. Tøj rigtig meget for mig, sko og ikke særlig meget slik nu. Den her del af mit liv. Men så var det mere med, at så havde jeg en eller anden kontrolplan med noget uddannelse eller en bog jeg skulle skrive. Eller jeg har nogle ret. Jeg havde nogle andre måder at forskyde på, så jeg skulle helt ned og rette, at jeg skulle. Jeg skulle helt ned og ligge, hvor jeg dør af dyb depression, hvor min krop så bare nægtede at rejse sig. Så så det med at sige, at det har ikke været frivilligt. Jeg overgav mig, og det gør man sjældent, tror jeg. Men jeg vil sige, at det, da jeg første gang havde været havde havde ramlet. Overlevede og kom ud på den anden side, så er det blevet nemmere. Det er som om det går hurtigere og jeg kan mere byde det velkomment. Men I der mødte dig, og i den første tid, når jeg kunne mærke jeg var på vej ned, så kunne jeg faktisk ikke have dig i nærheden. Det var meget ubehageligt og tror ikke nødvendigvis det var fordi jeg var bange for du vil vurdere mig eller kritisere mig og gå på mig. Jeg tror, fordi det er det, du aldrig gjort, når jeg er der. Den erfaring har jeg ikke med dig der. Jeg tror mere, det egentlig handlede om, at det var så vanvittig sårbart og blive bevidnet der, Som om du er du pil nøgen, altså du nøgen du jo koge, og det er ikke sider du er specielt stolt af heller.

Mette Miriam Sloth: Man føler sig ikke som sådan en kapabel woman der. Du er helt, helt falde fra hinanden. Så det er mere til sige til kvinder der ude. Afhængig af hvor du står på din rejse her i forhold til at tage det her sted på dig og jeg bare sige der er ikke nogen der ude i fremtiden, er det ikke sikkert vi kommer der er det meget muligt, at vores oldebørn, børnebørn, oldebørn et de ikke kan behøver det. Men men jeg jeg kan ikke se at nogen af os kvinder går hus forbi her Vi vil, vi vil. Vi vil ligesom skulle overgive os til den her, fordi det er det. Det er en rest af evolutionen. Og som sagt, det er også noget smukt i det. Når hænge hvor du står på den rejse, så så bare vid at det der er lys for enden af tunnelen, men det lys det på den potentielle lys at det bliver nemmere og du ved at der at du ser skønheden i det at du faktisk får integreret dele af dig selv ubevidste dele af dig selv i processen. At du kan bruge de her situationer. Ikke fordi du ønsker bevidst at gøre det, men at situationerne kan bidrage til en større dybde mellem dig og din partner. Altså det er faktisk muligt og at gå dybere sammen her, hvis han har lyst til at byde ind med sin gave, og du er i stand til tage imod.

Mette Miriam Sloth: Så er det bare afgørende, at du ved, at det lys og det potentiale og de gaver, Det kan kun indfries, hvis du tager ansvaret på dig, og du er nødt til at være. Kærlig, kritisk, selvransagende her, fordi det her er så det sted, hvis i det her. Det er det sted, hvor vi kvinder lyver mest for os selv og for hinanden. Vi er røv dårlige til også at pinpointe det her sted for hinanden. Vi kommer. Vi kan hurtigt komme til i kvindegrupper og støt hinanden i forskydningen, om det vil hjælpe helt vildt meget lige at tage en retræte på Bali eller skride. Der er ikke noget galt i at tage til Bali, men det er mere, at vi kan komme til at tro, at det er også forfærdeligt det her derhjemme. Eller parforholdet, Familielivet, det hele. Så jeg skal her ud og have noget selvhjælp, og jeg skal ud at have nogle rejser, eller jeg skal have nogle støvler, jeg skal ha. Jeg skal have andet, så vi kan støtte hinanden op i det, som om at der er mening i det, når vi flygter. I stedet for at vi faktisk får kigget på hinanden og sagt, at du er du sikker på, at der ikke er noget du flygter fra her. Tror du ikke, at det at tage derud og prøve på at jagte lykken derude bare gør tingene værre? Vi kan være rigtig dårlige til at være ærlige over for hinanden. Rigtig dårlig til at være ærlig over for os selv og for hinanden, når det kommer til det her.

Mette Miriam Sloth: Den her blinde vinkel i vores følelsesmæssige rejser vil sige vores tidsrejse. Så hvis du ønsker at blive en kraftfuld moden kvinde, så skal du igennem skærsilden her. Hvis du bejler på den bypass og den, så er der en kæmpestor del af din kraftfuldhed og din mod din. Visdom, som du simpelthen forbigår. Så jeg vil kun opfordre dig til at tage det på det. Og jeg tror ikke vi aner mig selv inklusiv. Men jeg mener jeg er færdig der skal slettes i altså hvis det er det pure. Man skal passe på med at sige man er i mål med noget som helst. Det har jeg lært på den hårde måde. Det kan vi ikke ane noget om, og jeg aner ikke, hvad der. Jeg ved ikke, hvilke dybder eller dybeste steder, der skal ud i fremtiden. Jeg kan bare. Jeg kan sgu ikke gøre andet end at overgive mig til det og se hvad der sker. Men det vi kan gøre her i den her ærlighed ved at vågne op og tør være mere transparent og med al for og ærlig over for hinanden. Det at vi kan godt spejle de her steder til hinanden også kvinder fra at komme fra et sted med compassion. Men vi, som er nødt til at lægge hele det her med lidenhed og medfødte følelse, hvis vi er nødt til at ophæve det op til compassion, fordi vi kan være så medfølende væsener med det, der ligger i at føle med nogen. Det er også jeg føler med dig.

Mette Miriam Sloth: Jeg kan da godt mærke, at det der retreat eller den der business bootcamp vil være det helt rigtige for dig og bruge 70000 på selvom du ikke har en krone. Det du ved jeg kan bare, men jeg kan mærke at det har du brug for og nu kan vi få støttet hinanden. En reel ting der hedder røven, som bare vil gøre dit liv mere bøvlet og som vil flytte dig endnu længere væk fra at du får kigget på det der. Det egentlige problem. Og det er ikke fordi vi skal sidde og være dommere over for hinanden i forhold til, hvad vi hver især skal gøre, og hvad vores problemer er. Men vi har en blind vinkel her. Vi har en blind vinkel i forhold til, at vi faktisk ikke tør og går til hinanden med ærlighed her, fordi vi kan ikke. Vi kan ikke bære de følelser, der opstår, hverken i hende vi siger nej til, men heller ikke i os selv. For de gør os. Vi elsker skidt på vores eget og bøndernes ansvar. Så hvis vi også godt kan lide at købe lidt tasker, og hvis vi også godt kan lide, hvis vi har det samme druk i forhold til at løbe for ansvar i vores eget liv, så kommer vi til at tale hende op i det, fordi så er vi helt fri for at tage ansvar. Så vi skal bare være opmærksom på det her. Det er enormt vigtigt også i forhold til at modne veninde skaber og kvinde fælles fælles fælleskaber.

Mette Miriam Sloth: Der er et enestående potentiale for heling af kvinder i grupper. Der forener deres felter, kan skabe det smukkeste og kan hele fucking universer. Men vi kan også bare sidde og drikke kakao og lave ceremonier og holde hinanden fast i, at vi ikke tager ansvar for en skid. Der er ikke noget galt med sex kan have ceremonier og eller andre ceremonielle ritualer. Det kan være enormt powerfuldt, men vi kan også godt nogle gange komme til at bruge kvinde fællesskaber til bare sidder og fnidder, og nu føler vi, at vi lige er sammen. Men vi rykker fucking ikke. Altså vi tager ikke. Vi tager ikke fat om roden af problemet. Vi kan. Vi kvinder. Vi kan virkelig afgive vores kraft til hinanden og holde hinanden nede. Ja, faktisk sige det er et større problem, hvis vi taler meget om problemet med mænd og deres problemer med mænd. Men der er også en blind vinkel i forhold til, hvordan vi kvinder holder hinanden på plads, og det er usynligt og subtilt. Og kvinder både elsker og søger kvinde fællesskaber og er hunderæd for dem på en og samme tid. For det har sit eget hierarki og har sin egen, har sit eget mørke, Så det er der også brug for. Transparens, ærlighed og gennemsigtighed. Og der kan vi i aller højeste grad også modnes, sådan at vi virkelig finder ud af, hvad er det egentlig vi kvinder vi kan i fællesskab? Der er mange flere frekvenser oktaver og udforsket der end vi end vi har nået indtil nu.

Sune Sloth: Så den måde, vi taler om det på nu? Lad os prøve at udforske andre måder at. En måde kan være at arbejde med det og tillade sig selv at tage sig selv i at. Forskyde det. Ja. Og det har du jo også faktisk arbejdet med selv, og du kom jo rigtig, rigtig langt på den måde. Ja, så det kan man jo godt. Ja, det er hårdt.

Mette Miriam Sloth: Men det kan du godt. Det kræver vanvittig meget disciplin.

Sune Sloth: Og hvad er det? Altså, hvordan kan du.

Mette Miriam Sloth: Sige det jeg gjorde, da jeg fik øje på det her? Og selvfølgelig, Selvfølgelig får jeg øje på det i forskellige omgang. Altså mod de tidlige kærester, hvor jeg ikke nødvendigvis kunne se det. På det tidspunkt kan jeg så se retrospektivt, hvor jeg er, og det har jeg gjort efter alle mine parforhold og selvfølge blevet mere og mere skærpede efter når et forhold er afsluttet, hvor jeg går tilbage, når jeg laver reviews. Okay. Hvor irriterende var min adfærd lige? Altså hvor hullet var den? Hvor ofte var jeg? Og det er selvfølgelig med årene. Har jeg. Er jeg blevet mere modig i forhold til at kigge ned i nogle ting, end jeg var på daværende tidspunkt? Men jeg bliver nærmest den gale løber over eller får inspiration til og være opmærksom på det. Som om jeg begynder og kan se mig selv der. En del af min bevidsthed, der kan se mig selv udefra, når jeg laver forskydning, eller når jeg laver processen. Eller også så vil jeg kort tid efter jeg har lavet en prøve, sidder og se på en ekskæreste. Jeg havde givet ham sviner for et eller andet, og det er slet ikke hans skyld. Jeg har bare noget spændinger ud over ham, og så får jeg voldsomt dårlig samvittighed, når min tvivl. Hvordan det startede startede faktisk med at jeg efter konflikter med ex partner var sindsyg meget i tvivl. Altså nærmest jeg var ved at blive skør. Hvem Hvem er skyld i hvad? Eller måske ikke skyld, men hvem har bidraget til hvad? Her er det ham? Jeg ved godt jeg sagde det var ham, men hvem var det egentlig ham der var fan og jeg? Hvad har jeg selv ved? Skyld noget ind i denne her dynamik? Så det brugte jeg lang tid på at prøve og finde hoved og hale i og gå og reflektere over, summere over og pille i og hive lidt i en garnnøgle, der bare var totalt knudret sammen.

Mette Miriam Sloth: Og det gav mig noget af mønstret. Og det gjorde ligesom det, at jeg turde forholde det, det overhovedet turde stille spørgsmålet Kan jeg være så skråsikker her? Jeg ved godt, jeg gav ham en kæmpe sviner, og han tog den på sig, fordi jeg var psykologisk overlegen i forhold verbalt overlegen. Så til sidst så knækkede han og tog det på sig. Hvorfor er det jeg ikke føler? Hvorfor er det jeg ikke synes det var særlig rart at havne der, da det føles ubehageligt? Så det der jeg struktur stille spørgsmål, og det var som om det gav lidt mod til at jeg nærmest jeg fik mere indblik i eget mønster. Så var næste skridt og læg mærke til hvad er det for nogen? Hvornår er det? Hvad er for nogle situationer, eller hvad er det for nogle tilstande, der gør, at jeg får vanvittig meget lyst til at slagter den anden partner eller få ham til at tage noget på sig, som er mit eget? Så begynder at lave en kortlægning over det og så var jeg sådan lidt dertil noget jeg så. Ok, jeg er simpelthen så tilknytnings for det med at relatere, ligesom når jeg gør hvad jeg ved, mærker en masse jeg kan tale om og følelser jeg kan jo jeg lukker jo i som en østers det snart er bare det mindste niveau.

Mette Miriam Sloth: Fandt ud af jeg var ekstremt skrøbelig i forhold til noget der kunne tolkes som kritik. Slet Jeg ved jeg var. Tynd, tyndt porcelæn, der bare krakelerede, og det var ikke særligt fedt at få øje på. Og jeg selv syntes, jeg var meget cool, havde meget godt styr på det, og så var jeg bare helt håbløs. Så der var også noget med sådan en ting var jeg da I sådan har tygget mig igennem. Var bare for slatten med alt det her og sorgen over det. Og det er også fra min barndom af, så var det sådan mere. Så kom frygten for når nu jeg ikke kan gøre noget ved det, Hvad nu hvis jeg sådan er ødelagt? Hvad nu hvis jeg bare er skruet sådan sammen, at bare der er en lille bitte lille note af, at det måske kunne smage en lille bitte smule af noget kritik om den jeg er, så boner jeg ud som sådan en eller anden der bliver mærkelig, men hvis det bare ikke går væk, hvis jeg skal leve sådan resten af mit liv, så er jeg ulidelige at være sammen med, og jeg kan ikke holde ud at være sammen med nogen. Det ved jeg, at tyk tyk mig igennem alle de der lag, der kom, og så var jeg sådan lidt svinet til og bide i det sure æble og begynde i terapi. Og så kastede jeg mig ud i alle mulige former for terapi, og så aborterede jeg.

Mette Miriam Sloth: Så knækkede jeg nakken på det og var helt nede og ralle. Og det var sådan godt set. Jeg kigger tilbage, så var der enormt mange skridt i det små. Jeg øgede min kapacitet i forhold til at stå, og at holde de der tilstande af var dybt ubehagelige at få øje på. Vanvittig ubehageligt for øje. På mig var jeg sådan skvat og rationelt skvat. Det kunne ikke noget. Jeg læste psykologi, og så var jeg bare sådan helt håbløs. Det var virkelig træls. Men der var også, når jeg så kom ned til min egen selvforagt, og så var der jo enormt mange sorg, og der var enormt meget smerte og sorg og simpelthen være med med alle lagene. Og det var som om, at det gav mig. Det begyndte på et tidspunkt, hvor jeg var så træt af min egen klynke historie, hvor jeg bare kan kraftedeme ikke være så skrøbelig længere. Så som om jeg fik bygget lidt mere humor. End ikke. Jeg grinte ikke af mig selv, men grine med mig selv. Det hjalp meget, og jeg kunne godt se, at vi lidt i samme båd ville få læst op på sindsyge meget. Altså læst op på både studiet, men også efterfølgende. Så alt jeg kunne finde at relevant omkring menneskelig adfærd påvirkning, hvordan relaterer vi, hvordan man fungerer nervesystemet og hvad med traumer osv. Læs op på hele pakken. Jeg kunne godt se epigenetik. Hvordan er børn blevet mødt op igennem historien og ved filosofi og østlige filosofi og altså hele pakken. Større og større forståelse for. Okay, vi en ung art, og jeg ser mig selv udefra som en del af en race om du vil, som også bare en skål og lidt rundt eller teenagere så ved.

Mette Miriam Sloth: Jeg fik det sådan lidt mere kærligt, humoristisk, nænsomt blik på mig selv, samtidig med jeg kunne se, at jeg i de her slog mig de her relationer, men rejste mig igen og begyndte at blive skarpere på hvad der var mit og hvad der ikke var mit. Så jeg nørdede det big time, og det var nok mig selv plus disciplinen også komme ind, fordi så kommer der enormt meget tankemylder, og især da jeg bliver mor, svedte min stakkels eksmand. Der kommer så meget vrede op i en kvinde, når hun bliver mor. Der er så meget, fordi der er så meget kraft i hende, men det kommer op som vrede, og det bliver typisk rettet mod ham, fordi man vil ikke rette det mod sit barn. Han man bliver så sur på ham. Stakkels mænd. Og det var jeg sådan set. Det var sådan en ny epoke. Jeg havde aldrig oplevet mig selv som meget vred. Det var ikke mit mønster. Det var ikke at blive vred, at jeg lukkede i som en østers. Og bare hold da kæft, hvad skal stille op med det her. Så var der en ny juice. Nyt lag, der var hevet af det der moderskab. Pressen. Fuck ja, hvad gør jeg nu? Og så må jeg jo sådan nødt til, at jeg var nødt til at holde, hver gang jeg gik ind i arrigskab og støvsugede og gjorde det der barn ikke gad at sove og sådan noget.

Mette Miriam Sloth: At jeg sådan gik og svinede min eksmand, daværende partner, til i mit sind, fordi jeg skulle ligesom have afklædt for den her vrede, så var jeg nødt til hver gang det skete. Stop! Hov, nej, Står jeg sådan, så gå ind og stop mig selv, var det ikke, for han ville ikke have den, eller når jeg kom hjem, og hvis han legede med vores søn og jeg han ikke ryddet op. Jeg skulle lige til give ham en sviner. Jeg var nødt til at bide tænderne sammen og bid bed jeg min tunge til blods og sådan lidt no fucking way om om jeg skal lade det her køre ud over ham. Han har hygget sig. Det er ikke et problem, så fordi du er edgy, så skal han ikke ha den, så jeg bliver nødt til at stoppe noget af det her. Står med den spænding og så finde ud af hvad fanden er det så om? Og så over tid, så lettede noget og så fandt jeg ud af jeg faktisk kunne jeg kunne regulere det. Og det er egentlig det, jeg prøvede at lære kvinder i min virksomhed, da jeg startede som selvstændig. Og dybest set det her. Så når du bliver så overvældet om det, så er det depression du skal få op til. Gerne til kræfter raseri, men så skal du turde kunne stå i og du vil kom til at svitse nogen, og så må du lige tage ansvar for det dybest set og stå og regulere det her. Så det brugte jeg over på det der.

Sune Sloth: Der taler du om, da du var human emotions.

Mette Miriam Sloth: Ja, ja, først harmoniske unger, men det var primært tilknytning til mindre børn. Og så Jamen motion var dybest set hele reguleret regulerings cyklussen, som man skulle hjælpe sine børn med. Hvis du kunne hjælpe dem igennem regulering cyklus, er du nødt til at få styr på dit eget, fordi så trykkede du for vildt på. Så der er ikke disciplinen, så det kræver faktisk at du bruger din. Om du så har haft meditativ praksis eller du lavet yoga og pilates. Du har, hvis du er vant til at bevidne din krop og dine tanker og dine følelser, og du faktisk bruger det til at sige andre vil blive trykket, og jeg begynder at tænke kritiske tanker. Jeg begynder at rette det ud af og begynder at have lyst til at forme mine tanker og mine følelser og at lave en historie om en eller anden, der skal bære det her. Og nogle gange er der jo nogen, man er sur på, så må man gøre noget ved det. Men nogle gange er det bare en spænding i systemet, som bygger sig op, og som begynder at blive rettet sted hen. Og der skulle du faktisk stoppe. Den skulle stå og holde den spænding selv. Her øger du faktisk kapaciteten i dit eget felt til at holde spænding og holde intensitet, hvilket også gør at du kan få meget federe orgasmer. Så det er klart pay off, vil jeg bare lige sige. Men men men du skal faktisk. Du skal have sagt Jamen det er jo mere. Problemet er hvis du ikke har adgang til din kraft og faktisk ikke kan mærke vrede, så er det også meget svært at mærke orgasmer. Eller fordi intense orgasmer. Det handler om intensitet.

Mette Miriam Sloth: Hvor meget intensitet kan dit system holde til? Så typisk, hvis kvinder ikke har. Jeg mærker aldrig, tør jeg mærke aldrig vrede eller jeg lukker lynhurtig vrede ned vil også typisk være ikke altid. Men der kan være sammenhænge med, at det kan være svært at mærke lyst til sex, og det kan også være svært at overgive sig og hengive sig til ekstase. Og det handler ikke om, at kvinden ikke er i stand til det. Den er dybest set, om vi er nødt til at få kraften hægtet på. Du faktisk nødt til at blive venner med vreden eller den rulle. Mærk kraften i mærke. Du er i stand til at slagte et andet menneske. Du har en drage, en motor, der kan spy ild og slappe den masse du ikke gør det. Du skal tage det på dig, at du indeholder så meget kraft, som om den ild blæser igennem masse ved forstokkede ting i dit nervesystem og i dit energifelt. Og det gør altså, at hvis du tør gå ned og have en drage i ilden og være med den, så kan du også gå højt, så de to ting hænger sammen. Tit så prøver vi at blive et mellemstatsligt liv på stressens stadie, hvor vi ikke rigtig mærker så meget, fordi vi ikke tør besøge ikke vrede. Når vi skal være pænere, bliver vi meget såret der, fordi vi hele tiden blev lukket ned som hysteriske. Men når du begynder at bryde fri af det og lader vreden komme ind, så kan du, så kommer der meget mere. Det erotiske bliver meget, meget, meget mere spændende, så det gør jo ikke noget der lille gulerod i det. I det store hårde arbejde.

Sune Sloth: Her slutter det let af, når Line effektens podcast afsnit 29. Stay, put og hør hele to.